Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

133 En Dykkerklokke er en stor Jærnkasse, der paa samme Maade sænkes ned i Vandet. Indeni sidde Dykkerne, og efter- haanden som Kassen kommer dybere, pompes der gennem en Slange ovenfra Luft ned i den, saa Vandet slet ikke stiger derinde. Den Kulsyre, som Arbejderne udaande, slipper bort forneden eller gennem en Ventil, medens Luftpompen foroven arbejder uafbrudt. Det er dog paa Grund af det store Tryk, Luften bliver underkastet, ikke muligt at opholde sig i en Dykkerklokke i meget lang Tid, især paa dybt Vand. Arbejderne i Klokken kunne ved Slag paa Jærnpladerne give Signaler, der let høres foroven. I klart Vand behøves der ikke kunstigt Lys, da Klokken i Oversiden har Glasruder, som opfange Dagslyset, men i mudret Vand og om Natten medtages der Lys. Hvis Arbejdet medfører, at Dykkerne skulle bevæge sig frit omkring, bruges Dykkerhjælmen. Dykkerne iføres da en Dragt af Kautschuk og faa Hjælmen over Hovedet; bægge Dele fastgøres tæt til en ringformet Plade, som lægges om Halsen. I Hjælmen pompes Luft fra oven, og den fordærvede Luft gaar bort gennem en Ventil, hvis Aabning dækkes af en fin Rist. Paa Fødderne faar Dykkeren Sko med meget tunge Blysaaler. Desuden fører han ofte en Lygte med sig, som staar i Forbindelse med Atmosfæren ved to Slanger, en til at føre Luft ned og en til at føre den brugte Luft op; nu bruges ogsaa elektriske Lamper. Dykkere anvendes ofte til Vandbygningsarbejder, f. Eks. Bropiller, til at efterse Skibe i Bunden, til at bjærge strandet Gods, osv. Opgaver. 106. Rumfangene af Støvlen og Klokken i en Luftpompe forholde sig som 2 ti^3. I hvilket Forhold staar Luftens Tryk under Klokken efter 10 Pompeslag til Atmosfærens Tryk? Hvor mange Pompeslag behøves der for at frembringe et Tryk af lmm? Res. 0,610 =--- 0,oo6; 13.