Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

134 107. Hvis en Fortætningspompe har samme Størrelse af Støvlen og Glasklokken som i forrige Opgave, i hvilket Forhold er da Luften fortættet efter 6 Slag? Res. 5 Gange. 108. I en Sugepompe befinder Udløbstuden sig i en Højde af Am over Vandspejlet. Find det Tryk, der virker imod Stemplets Bevægelse. Res. Under Opgangen er Trykket konstant og beløber sig til 1000h Kilo for hver af Stemplets Areal: under Nedgangen er Trykket 0. 109. Dersom Stempelslaget i en Sugepompe er sm, og der gøres et Slag op og ned i hvert Sekund, hvor mange Hestekræfter behøves der da for hver af Stempelarealet, idet man i Praksis regner, at kun a/a af Kraften bliver nyttig. Tuden er over Vandspejlet. — Hvilken Vandmængde giver Pompen i Sekundet, dersom s = V2m, Og Stempelarealet er 2 ndm? Res. 20 hs; 10 Kilo. 110. Hvorledes er Arbejdet fordelt under Stemplets Op- og Nedgang i en Trykpompe? 111. En Dykkerklokke har Højden lV2m, Længden og Bredden er 2m; den er dannet af Jærnplader, hvoraf hver □ cm vejer 4(Kr. Hvad vejer den, og hvad vejer den Luft, som fylder den, naar den er sænket paa en Dybde af cr. 20m? Hvor stor er den Opdrift, den er underkastet? Res. 6400 Kilo, 23,4 Kilo, 6000 Kilo. 79. Vedhængning mellem faste Legemer og Luftarteir. Ligesom Vædsker vise en større eller mindre Vedhængnimg til faste Legemer, saaledes gaar det ogsaa med Luftarter. Denne Vedhængning bliver især meget kendelig ved porøse Legemer, der kunne indsuge store Mængder af Lufit. Lægger man saaledes et Stykke glødende Trækul oven pata Kvægsølv og stiller et omvendt Glas derover, vil man sæ, at efterhaanden som Kullet afkøles, stiger Kvægsølvet i Glasset. At Kulist skal være glødsnde eller i al Fald nyliig udglødet, beror paa, at det ellers i Forvejen har indsugföt den Luft, det kan, men ved Glødningen jages den atter udi