Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Bevægelseslære. 82. Vi ville begynde med den simpleste Form af Be- vægels©, nemlig don frern8.dskridend6 eller tran si 3. to ri ske, det vil sige en saadan, hvor alle de enkelte Dele af Legemet i hvert Øjeblik have lige store og parallele Be- vægelser. 83. Jævn Bevægelse. En Bevægelse kaldes jævn, naar Legemet i lige store Tider gennemløber lige store Vejlængder. Vejen r bliver da proportional med Tiden hvori den er gennemløbet, eller r = h hvor h er konstant, saa længe vi betragte den samme Bevægelse. Dst er netop denne Konstant, vi kaldø Hastig- heden, og vi bestemme dens Størrelse paa sædvanlig Maade ved at beregne den af to sammenhørende Værdier af r og t. Tage vi f. Eks. et almindeligt Jærnbanetog, der kører cr. 4 Mil eller 30 Kilom. i Timen, og regne vi med Enhederne Meter og Sekund, faa vi til Bestemmelse af h Ligningen 30000 = h . 60 . 60, hvoraf h = 8V3. Betragte vi Be- vægelsen i 1 Sekund, bliver Ligningen til r = /i, det vil sige, at Hastigheden udtrykkes ved samme Tal som den i 1 Sekund gennemløbne Vej. Det omtalte JærnbaiiGtog har altsaa en Hastighed af 8V3m i Sekundet.