Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
140
Den følgende Tabel angiver den omtrentlige Hastighed
ved nogle almindelige Bevægelser, udtrykt i Meter i Sekundet.
En god Fodgænger...........cr. 1,6.
En Hest i Trav.............» 2,2.
En Væddeløbshest..............» 12.
Rhinen mellem Worms og Mainz » 1.
Sædvanlig Vind...............»3.
Heftig Storm.................» 30—40.
En Geværkugle................» 500.
Jorden i dens Bane om Solen. » 80000m = 4 Mil.
Lyden.........................» 340m.
Lyset.........................» 40000 Mil.
84. Ujævn Bevægelse. Ved en ujævn Bevægelse maa
der altid være en Kraft, der virker paa Legemet; ved Hastig-
heden i et vist Øjeblik forstaar man da den Hastighed, hvor-
med Legemet vilde bevæge sig videre, dersom Kraften i dette
Øjeblik ophørte at virke. I enkelte Tilfælde er man virkelig
i Stand til at finde Hastigheden ved pludselig at fjærne den
bevægende Kraft (Faldmaskinen, §92), men i Almindelighed kan
man ikke bære sig saaledes ad. Man finder da Hastigheden
ved at betragte Bevægelsen som jævn i den nærmest paaføl-
gende lille Tid; er Vejen i ^’iooo Sekund a, da bliver
Hastigheden 1000 a, og det kan ikke afvige meget fra den
sande Værdi, da Kraften i saa kort Tid ikke kan forandre
Bevægelsen synderlig. Ved at tage Tiden tilstrækkelig lille
kan man paa denne Maade faa Hastigheden bestemt med en
hvilken som helst Nøjagtighed.
Saaledes finder man i Praksis Projektilers Hastighed paa
de forskellige Steder af deres Bane (endog inde i Kanonen),
idet man anbringer to Metaltraade et Stykke fra hinanden,
saaledes at Kuglen maa sønderrive dem, naar den udskydes.
Gennem hver Traad gaar der en elektrisk Strøm, som ved
sin Afbrydelse frembringer en Induktionsgnist, der slaar over
paa en roterende Skive og sætter et Mærke paa den. Af
Afstanden mellem de to Mærker og af Skivens Omdrejnings-
hastighed kan man finde Tiden; er den f. Eks. x/2oo Sekund,
og vare de to Metaltraade stillede 2J/s Meter fra hinanden, da
blev Projektilets Hastighed 500m paa det Sted i Banen.