Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

146 Afstandene til Fiksstjernerne, saa at Linjer til en af disse fra forskellige Steder i Jordbanen kunne betragtes som parallele. Res. cr. 40600 Mile. 89. Jævnt voksende Bevægelse. Naar en Kraft af kon- stant Størrelse og Retning virker paa et Legeme, som vi foreløbig tænke os saa lille, at vi ikke behøve at bryde os om dets Udstrækning, saa vil Legemet faa en stadigt voksende Bevægelse. Efter Forløbet af 1 Sekund vil det have opnaaet en vis Hastighed (?, hvormed det kunde bevæge sig videre, hvis Kraften ophørte at virke. Men da Kraften vedbliver uforandret, og dens Virkning er uafhængig af Bevægelsen, vil den i næste Sekund meddele Legemet en lige saa stor Hastighed, der adderes til den forrige; dette gentages hvert Sekund, og Legemet har derfor efter t Sekunders Forløb Hastigheden h = G t. Størrelsen G kaldes Bevægelsens Acc el er at ion, og Be- vægelsen kaldes »jævnt voksende«, idet vi herved forstaa, at Hastigheden vokser propor- Hastighed. tionalt med Tiden. Afbilde vi / Bevægelsen ved en Kurve, hvor hvert Punkt har Ordinaten h / og Abscissen t, faa vi en ret Linje gennem Begyndelsespunk- // tet under en Vinkel, hvis Tan- ---------------L----Tid. gens er lig G. Den Vej, som Fig 136 tilbagelægges i Tiden t = O A, afbildes ved Arealet af Tre- kanten O AB (ifølge § 85), og da A B = Gt, faar man altsaa Vejen r V2 G G. Af de to fundne Ligninger dannes ved Elimination af t Ligningen h2 = 2 Gr. Et Eksempel paa en Bevægelse af denne Art er det fri Fald i det lufttomme Rum; den Kraft, hvormed Jorden paa- virker et Legeme under Faldet, er nemlig uforandret lig