Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

148 alle de enkelte Legemers fælles Tyngdepunkt, eftersom de enkelte Kræfter ere proportionale med Vægtene, idet man har R = mx G = Pi —• Hvad der her er vist for et endeligt 9 Antal Smaalegemer, gælder ogsaa for uendelig mange; skal man altsaa meddele et eller andet Legeme en fremadskridende, jævnt voksende Bevægelse, maa man i Tyngdepunktet anbringe P en konstant Kraft K = M G = — G. 92. Forsøg over Faldlovene. Dersom vi ved Forsøg ville overbevise os om Rigtigheden af Faldlovene, maa vi vælge et Tilfælde, hvor Accelerationen ikke er større, end at vi kunne følge Legemet i dets Bevægelse. Den simpleste Maade er at lade Legemet falde ned ad en Skraaplan; hvis denne har Hældningen a, er nemlig Accelerationen langs ad Planen G = g sin a, hvor g er det fri Faids Acceleration. Er a en ganske lille Vinkel, kan G let indskrænkes til nogle faa Centimetre, og man kan umiddelbart iagttage de i for- skellige Tider gennemløbne Veje. Paa denne Maade ere Fald- lovene først paaviste af Galilæi. Man kan ogsaa anvende Atwoods F.aldmaskine, der bestaar af en høj, lodret staaende, inddelt Stang, som foroven bærer en let Trisse, om hvilken der er lagt en tynd Snor med lige store Vægte P i hver Ende (m og n i Fig. 137). Hænger man nu en Tillægsvægt Q paa den ene Side, frem- kommer der en jævnt voksende Bevægelse, idet Q er den konstante bevægende Kraft. Dersom vi undlade at tage Hen- syn til Trissen, maa Accelerationen beregnes aff Formlen q = -P + Q q Q. er jen accelererede £ 9 Masse, men da Trissens Rotation ogsaa er jævnt voksende, skal dens Masse ligeledes accelereres, og det af den nævnte Ligning beregnede G vil ikke stemme med Forsøgene. Det er derfor bedre ved et foreløbigt Forsøg at finde G, idet vi iagttage, hvor stor en Bevægelse der foregaar f. Eks. i 4 Sekunder; vi kunne da af Ligningen r== V2 G . 16 beregne G. Lad os antage, at G bliver 6 af de Længdeenheder,