Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

158 Ved Multiplikation med den halve Masse bliver Ligningen til’ ± (1/2 Mh2 — V2 Mc2) = Kr. Det halve Produkt af Massen og Hastighedens Kvadrat kaldes Legemets levende Kraft, og For- andringen heri er altsaa lig med den accelererende eller retar- derende Kraft Gange Vejen; levende Kraft er derfor ikke en Størrelse af samme Art eller Benævning som en bevægende Kraft. Den samme Sætning gælder ogsaa, dersom Legemets Bevægelsesretning danner en Vinkel med Kraften K, saafremt man i Stedet for r regner med den gennemløbne Vejs Projektion paa Kraftens Retning. Vi fandt nemlig ved Be- vægelsen paa en Skraaplan og paa en krum Bane Formlen + (A2 — c2) = 2 g a og ved Kastebevægelsen c2 — h2 = 2 gy, hvor a og — y netop var Vejens Projektion paa Kraftretningen. Formlen kan udvides til at gælde ogsaa om variable Kræfter paa samme Maade som i forrige §, naar vi dele den gennemløbne Vej i uendelig smaa Dele; vi faa derved + Mh2 — 1/s A/c2) = Ki /‘i + Ku 1'2 -4- . . Kn r n. I det Tilfælde, at Bevægelsen er voksende, betyder Ki ri -4- K2 r2 4- . . den Energi, som Kraften anvender for at bevæge Legemet, og Formlen viser da, at Legemets Forøgelse i levende Kraft er lige saa stor som den anvendte Energi. Er Bevægelsen aftagende, virker K som Modstand, og Ki ri -t K2 1'2 -r . . betyder det Arbejde, Legemet under sin Bevægelse udfører. Formlen viser,-at dette Arbejde er lig med Legemets Tab i levende Kraft. Ved disse Sætninger er det bevist, at Energien bevares uforandret i det bevægede Legeme, og at den levende Kraft netop er Maalet for Bevægelsesenergien. Vi kunne altsaa ved at bevæge et Legeme opsamle Energi, der kan bruges ved en anden Lejlighed, og i Virke- ligheden finder dette meget hyppigt Sted i det daglige Liv. Det sker f. Eks., naar vi med en Hammer slaa et Søm ind i en Væg; medens der skal et meget stort Tryk til at faa Sømmet ind, hvis man virker umiddelbart paa det, kan en lille Hammer drive Sømmet ind, naar den træffer det med