Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
158
Ved Multiplikation med den halve Masse bliver Ligningen til’
± (1/2 Mh2 — V2 Mc2) = Kr.
Det halve Produkt af Massen og Hastighedens
Kvadrat kaldes Legemets levende Kraft, og For-
andringen heri er altsaa lig med den accelererende eller retar-
derende Kraft Gange Vejen; levende Kraft er derfor ikke
en Størrelse af samme Art eller Benævning som en bevægende
Kraft. Den samme Sætning gælder ogsaa, dersom Legemets
Bevægelsesretning danner en Vinkel med Kraften K, saafremt
man i Stedet for r regner med den gennemløbne Vejs
Projektion paa Kraftens Retning. Vi fandt nemlig ved Be-
vægelsen paa en Skraaplan og paa en krum Bane Formlen
+ (A2 — c2) = 2 g a
og ved Kastebevægelsen
c2 — h2 = 2 gy,
hvor a og — y netop var Vejens Projektion paa Kraftretningen.
Formlen kan udvides til at gælde ogsaa om variable
Kræfter paa samme Maade som i forrige §, naar vi dele den
gennemløbne Vej i uendelig smaa Dele; vi faa derved
+ Mh2 — 1/s A/c2) = Ki /‘i + Ku 1'2 -4- . . Kn r n.
I det Tilfælde, at Bevægelsen er voksende, betyder
Ki ri -4- K2 r2 4- . . den Energi, som Kraften anvender
for at bevæge Legemet, og Formlen viser da, at Legemets
Forøgelse i levende Kraft er lige saa stor som den anvendte
Energi. Er Bevægelsen aftagende, virker K som Modstand,
og Ki ri -t K2 1'2 -r . . betyder det Arbejde, Legemet
under sin Bevægelse udfører. Formlen viser,-at dette Arbejde
er lig med Legemets Tab i levende Kraft. Ved disse Sætninger
er det bevist, at Energien bevares uforandret i det
bevægede Legeme, og at den levende Kraft netop er
Maalet for Bevægelsesenergien.
Vi kunne altsaa ved at bevæge et Legeme opsamle
Energi, der kan bruges ved en anden Lejlighed, og i Virke-
ligheden finder dette meget hyppigt Sted i det daglige Liv.
Det sker f. Eks., naar vi med en Hammer slaa et Søm ind i
en Væg; medens der skal et meget stort Tryk til at faa
Sømmet ind, hvis man virker umiddelbart paa det, kan en
lille Hammer drive Sømmet ind, naar den træffer det med