Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

161 skaffe til Veje, for at Vognen skal standse efter at have gennemløbet 50m? Res. 125 Kilo. 98. Inertimodstand. Ifølge Inertien gør ethvert Legeme Modstand imod at faa sin Bevægelse forandret. Man kan let ved Forsøg overbevise sig herom; bærer man nemlig en Vægt i en elastisk Snor og rykker den pludselig opad, ser man, at Snoren forlænges. Den forøgede Spænding, som er Anledning hertil, hidrører fra, at der ved den ene Ende virker, en bevægende Kraft og ved den anden Ende Legemets Inertimodstand. Da disse i Forening spænde Snoren, maa de være lige store. Paa samme Maade vil i alle Tilfælde et Legemes Inertimodstand være lig og modsat den Kraft eller Resultanten af de Kræfter, som accelerere Legemet, ganske i Overensstemmelse med Loven om den ligestore Virkning og Modvirkning. I mere sammensatte Tilfælde, hvor konstante Kræfter og Modstande frembringe en jævnt voksende eller jævnt aftagende Bevægelse, løser man Opgaven simplest ved at tænke sig anbragt paa Legemets Tyngdepunkt to ens Kræfter M G og 4- M G i samme og modsat Retning af Bevægelsen, idet M er Legemets Masse og G den foreløbig ubekendte Accelera- tion. Disse to Kræfter kunne ikke i nogen som helst Maade forandre Legemets Bevægelse, og man kan da lige saa godt forestille sig, at det er Kraften M G, som bevirker hele Bevægelsen, og den modsatte -4- MG maa derfor holde Ligevægt mod alle de virkelig tilstedeværende Kræfter og Modstande og har følgelig samme Størrelse som Inertimod- standen. Spørgsmaalet er derved omdannet til en Ligevægts- opgave, der behandles som sædvanlig. Er der flere Legemer, som paa en eller anden Maade ere 'forbundne med hinanden, behandles hvert for sig, idet man tager Hensyn til de Reaktioner, Gnidninger og Spæn- dinger, som hidrøre fra Forbindelsen mellem Legemerne. Ved Beregningen af disse indbyrdes Virkninger mellem Legemerne faar man, ligesom i Ligevægtslæren, Betingelser 11