Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
162 for, at det, man gaar ud fra, virkelig kan finde Sted; Reak- tionerne maa nemlig gaa fra hvert Legeme ind imod det andet; Spændingerne maa ikke overstige, hvad Snorene kunne taale o. lign. Vi ville nu nærmere oplyse dette ved nogle Eksempler. Opgaver. 148. Et Legeme glider ned ad en Skraaplan med Hæld- ningen a, idet det paavirkes af Tyngdekraften og Gnidnings- modstanden, hvis Koefficient g ifølge det tidligere omtalte er uafhængig af Hastigheden. Find Lovene for Bevægelsen. Af de to Kræfter M G, som skulle tilføjes, vil den nedad- gaaende alene kunne udføre Be- vægelsen; der skal derfor være Ligevægt mellem den opadgaa- ende M G, Vægten P, Planens Reaktion R og Gnidningsmod' standen /i R, sædvanlig Maade findes da g R + M G = P sin a P COS a = R, P sin a — P cos a , . G = -----------—-----------= g (sin a - g cos a), Bevægelsen foregaar efter Formlerne h == gt (sin a — g cos a) r = l/g g t2 (sin a — g cos a). 149. Et Legeme med Massen M trækkes ved Hjælp af elastisk Snor af Kraften K hen ad en vandret Flade uden Find Accelerationen samt Spændingen i Fig. 139. Paa og hvoraf og og en Gnidningsmodstand. Snoren, og hvor meget denne udvider sig. Paa Legemet tilføjes de to Kræfter M G og M G; den sidste holder Ligevægt mod Snorens Spænding, der er lig K K; Accelerationen er altsaa Det ses i dette Eksempel tydeligt, at Inertimodstanden virkelig er til Stede og hjælper til at spænde Snoren, hvis Udvidelse kan findes af Formlen i § 39 Er K stor, bliver Snorens Spænding ogsaa stor, og for en vis Værdi kan Snoren briste; det er bekendt,