Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

172 Kender man Omløbstiden T, hvori hele Cirklen gennem- løbes, har man ifølge Formlen for den jævne Bevægelse h = 2 7t r T ’ hvorved faas et andet Udtryk for Normalkraften, nemlig 4 2 r m 106. Centrifugalkraft. Naar et Legeme bevæger sig med jævn Hastighed i en Cirkel under Paavirkning af en Normal- kraft eller midtpunktsøgende Kraft, gør det paa Grund af sin Inerti en Modstand imod saaledes stadig at føres ud af den retlinede Bane (Tangenten). Denne Inertimodstand føler man som et udadgaaende Træk, naar man svinger en Sten randt i en Snor eller Slynge; man kalder det et C entrifugal- træk. Paa samme Maade vil en Kugle, der løber rundt i en vandret, cirkelformet Rende udøve et Centrifugaltryk paa denne. Da disse Træk og Tryk fremkomme som Reak- tioner imod Normalkraften, maa de være lige saa store som , , in h2 4 7t2rm denne, altsaa liff---- eller ---—----- p T % Dersom Normalkraften ophører, og Legemet bliver frit, vil det bevæge sig udad efter Tangenten, saaledes som en Sten gør, naar den forlader Slyngen. Dersom Legemet ikke er fuldstændig frit, men f. Eks. kan glide paa en Stang, der svinges rundt, saa kan det ikke gaa bort efter Tangenten men vil alligevel bevæge sig udad; thi der behøves en indad- m h2 gaaende Kraft ——— for at holde det paa sin Plads, m(en en saadan Kraft findes ikke. Det er ligeledes indlysende, at Legemet vil bevæge sig udad, selv om der virker en Mod- m h2 stand mod Bevægelsen, naar denne blot er mindre end —-—. Skønt disse Tryk og Bevægelser kim skyldes Legemets Inerti, vil det dog se ud, som om de hidrørte fra en midt- punktflyende Kraft, der udefra tog fat paa Legemet. Denne tilsyneladende Kraft kaldes Centrifugalkraften og maales ved de Tryk og Træk, man tror den er Aarsag til. Navnlig vil en, der selv deltager i Kredsbevægelsen, let se en Centrifugalkraft i Inertien. Ethvert Legeme, han binder i en Snor, vil han se bevæge sig udad og stramme Snoren;