Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
186 lig med ; denne Størrelse kaldes det sammensate Pen- duls reducerede Længde. En Akse, som i denne Afstand kan lægges parallel med Drejningsaksen, saaledes at Tyngde- punktet ligger i de to Parallelers Plan, kaldes gyngnin- gernes Akse. Det kan bevises, at denne altid ligge lavere end Tyngdepunktet, og dersom man gør den til Drejnigsakse, kan det ligeledes bevises, at den reducerede Længde o Sving- ningstiden blive de samme som før. 112. Pendulets Anvendelser. 1. Pendulet er de bedste Middel til at regulere et Urs Gang; Drivkrafta, som enten kan være et faldende Lod eller en spændt Fjedc, vilde nemlig, dersom den fik Lov til at virke uafbrudt, bev?ge alle Hjulene hurtigere og hurtigere, men man benytter nret Pen- duls Svingninger til med regelmæssige Mellemrum at standse Gangen, saa at Bevægelsen hver Gang begynder forfi. Fra det Sted, hvor Kraften virker, overføres Bevægelen ved Fig. 165. Hjælp af Tandhjul og Drev til flert Akser, hvorved der opnaas hurtige Omdreninger, skønt Loddet falder meget langsom Paa en passende Akse anbringes der et Tmdhjul med Tænder af en særegen Form, et saa- kaldte Hemværkshjul #*), og over ette er der igen en Akse, som ved den ee Ende F bærer en Bøjle E G med indabøjede Ender, og som ved den anden Ende har en gaffelformet Forlængelse, mellem hvi Grene C et Pendul A B kan svinge. Naa dette er i en af sine Yderstillinger, vil en af Bøjlens Ender gribe ind i Hemværishjulet og derved standse hele Uværket, mei i det Øjeblik, Pendulet gaar gennem sin Hvile- stilling, vil Tandhjulet dreje sig, indil Bøj- lens anden Ende paany standser (angen. For hver dobbelt Svingning, Pendubt gør, f) I Figuren bliver dette direkte sat i Bevægelse af et Lod.