Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
203 Betegner Figur 177 denne Ligevægtsstilling, er Tiltrækningen mellem Kug- lerne A og B udtrykt ved km M , ----„—, hvor m og M ere r2 Masserne af den lille og den store Kugle, og r Af- standen AB; mellem Naar l er Vægtstangens Kuglerne C og D er der den samme Virkning. Længde, og v Vinklen mellem C A og DB, danne Kræfterne en Sving- kraft med. Momentet k m M l cos o 2 Ved Tiltrækningen mellem B og C og mellem D og A fremkommer der en anden Svingkraft, men den er saa ubetydelig, at det ikke behøves at tage Hensyn til den. Nu er det tidligere fundet, at den Svingkraft, som skal til for at sno en Traad inden for Elasticitetsgrændsen, er proportional med Snoningen. Kaldes derfor Traadens Snoningsvinkel <jp, bliver Sving- kraften a (p, hvor a er en Konstant, der i Forvejen maa bestemmes, f. Eks. ved at anbringe paa Vægtstangen en bekendt Svingkraft og maale, hvor stor en Vinkel den derved bliver drejet. (En anden Maade se Opg. 190). Man har altsaa Ligningen km M l cos Vs v i hvilken v, <f> og r maales ved Iagttagelser gennem Kikkerten, medens M, m, l og a i Forvejen ere bestemte. Ligningen tjener altsaa til at finde den absolute Tiltrækningskonstant k, og da der baade af Cavendish og andre senere Iagttagere bestandig er funden den samme Værdi, har man med det samme et Bevis for, at den Lov, som er lagt til Grund for Forsøgene, er rigtig. Talværdien for k bliver, naar man regner med Meter og Kilo, omtrent k = 643 . 10-12; det er paa Grund af denne ringe Værdi, at man sædvanlig ikke mærker Tiltrækningen mellem de forskellige Legemer. Ved Bjærge, især naar de ligge frit, kan den dog mærkes, idet Lodlinjen derved bringes til at afvige noget fra den rigtige Stilling. Det iagttages, naar man ved astro- nomiske Maalinger beregner Polhøjderne eller de geografiske Bredder af et Sted Nord og Syd for Bjærget; man faar derved en større Bredde- forskel end ved direkte Maaling paa Jorden uden om Bjærget. 122. Himmellegemernes Masser. Vi fandt i Slutningen af § 120 Formlen T