Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
203
Betegner Figur 177
denne Ligevægtsstilling, er
Tiltrækningen mellem Kug-
lerne A og B udtrykt ved
km M ,
----„—, hvor m og M ere
r2
Masserne af den lille og
den store Kugle, og r Af-
standen AB; mellem
Naar l er Vægtstangens
Kuglerne C og D er der den samme Virkning.
Længde, og v Vinklen mellem C A og DB, danne Kræfterne en Sving-
kraft med. Momentet
k m M l cos o
2
Ved Tiltrækningen mellem B og C og mellem D og A fremkommer
der en anden Svingkraft, men den er saa ubetydelig, at det ikke behøves at
tage Hensyn til den. Nu er det tidligere fundet, at den Svingkraft, som
skal til for at sno en Traad inden for Elasticitetsgrændsen, er proportional
med Snoningen. Kaldes derfor Traadens Snoningsvinkel <jp, bliver Sving-
kraften a (p, hvor a er en Konstant, der i Forvejen maa bestemmes,
f. Eks. ved at anbringe paa Vægtstangen en bekendt Svingkraft og
maale, hvor stor en Vinkel den derved bliver drejet. (En anden Maade
se Opg. 190). Man har altsaa Ligningen
km M l cos Vs v
i hvilken v, <f> og r maales ved Iagttagelser gennem Kikkerten, medens
M, m, l og a i Forvejen ere bestemte. Ligningen tjener altsaa til at
finde den absolute Tiltrækningskonstant k, og da der baade af Cavendish
og andre senere Iagttagere bestandig er funden den samme Værdi, har
man med det samme et Bevis for, at den Lov, som er lagt til Grund
for Forsøgene, er rigtig. Talværdien for k bliver, naar man regner med
Meter og Kilo, omtrent
k = 643 . 10-12;
det er paa Grund af denne ringe Værdi, at man sædvanlig ikke mærker
Tiltrækningen mellem de forskellige Legemer. Ved Bjærge, især naar de
ligge frit, kan den dog mærkes, idet Lodlinjen derved bringes til at
afvige noget fra den rigtige Stilling. Det iagttages, naar man ved astro-
nomiske Maalinger beregner Polhøjderne eller de geografiske Bredder af
et Sted Nord og Syd for Bjærget; man faar derved en større Bredde-
forskel end ved direkte Maaling paa Jorden uden om Bjærget.
122. Himmellegemernes Masser. Vi fandt i Slutningen af § 120
Formlen
T