Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
204 hvor M var Solens Masse; indsættes for a og T Middelafstand og Omløbs- tid for en af Planeterne og for k den i forrige § fundne Værdi, beregnes derved Solens Masse. Da den samme Lov gælder om Tiltrækningen mellem en Planet og dens Maane, kan man paa denne Maade ogsaa finde Massen af en Planet, idet a og T saa skal betyde Maanens Afstand og Omløbstid. For Jor- dens Vedkommende faar man dog et nøjagtigere Resultat ved at udtrykke dens Tiltrækning paa et Legeme her ved Overfladen; kaldes Legemets Vægt nemlig p og dets Masse p, medens Jordens Masse er m og Radius r, har man kmfi „ km P = "V2” eller ~ ’ hvoraf m bestemmes. Man finder, at Solens Masse er omtrent 320000 Gange saa stor som Jordens og 1000 Gange saa stor som Jupiters. Massen af de Planeter, som ingen Maane have, kan bestemmes ved Hjælp af de Uregelmæssigheder, Perturbationer, som de fremkalde i deres Naboplaneters Bevægelser. Forholdet ved Planeternes Bevægelser er nemlig ikke slet saa simpelt, som vi hidtil have forudsat, idet de ikke alene tiltrækkes af Solen, men ogsaa af hverandre indbyrdes. . Skønt disse Tiltrækninger ere ubetydelige i Forhold til Solens paa Grund af dennes overvejende store Masse, kunne de dog bestemmes ved nøjagtige Iagttagelser. At Perturbationerne finde Sted efter den sædvanlige Tiltrækningslov, har man i den nyere Tid faaet et mærkeligt Bevis paa, idet Fransk- manden Leverrier har opdaget Planeten Neptun ved Hjælp af dens Perturbationer af Uranus’s Bevægelse. Han søgte nemlig at forklare nogle Uregelmæssigheder i dennes Bane ved at antage Tilstedeværelsen af en ny Planet uden for Uranus og var i Stand til at beregne baade Bevægelsen og Massen af denne formodede Planet; den blev ogsaa virkelig funden paa det af Leverrier angivne Sted af Himlen. Middel- afstand i Millioner Mile Banens Ekscen- tricitet Omlølos- tid Dia- meter i Mils Masse i For- hold til Jor- dens Vægt- fylde Tyngde paaOver- fladen i Forhold til g Rota- tionstid Solen 184000 320000 1,* 27,5 25 Dage Merkur 7,7 0,2 88 Dage 650 0,08 7,5 0,5 1 Dag Venus 14,5 0,007 225 Dage 1640 0,8 4,9 0,9 1 Dag Jorden 20 0,017 1 Aar 1720 1 5,4 1 1 Dag Mars 30 0,09 1,9 - 930 0,1 3,9 0,4 1 Dag Planetoiderne 40-70 0,02 0,4 3-8 - indt.140 Jupiter 104 0,05 12 - 19200 310 1,3 2,6 10 Tim. Saturn 190 0,05 30 ■ 16400 92 0,7 1,1 10 Tim. Uranus 384 0,05 84 - 7300 15,8 1,1 0,9 Neptun 600 0,01 165 - 7600 18,5 1,2 1 Maanen 51000 Mil 0,055 2773 Dag 470 0,012 3,3 0,16