Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
204
hvor M var Solens Masse; indsættes for a og T Middelafstand og Omløbs-
tid for en af Planeterne og for k den i forrige § fundne Værdi, beregnes
derved Solens Masse.
Da den samme Lov gælder om Tiltrækningen mellem en Planet og
dens Maane, kan man paa denne Maade ogsaa finde Massen af en Planet,
idet a og T saa skal betyde Maanens Afstand og Omløbstid. For Jor-
dens Vedkommende faar man dog et nøjagtigere Resultat ved at udtrykke
dens Tiltrækning paa et Legeme her ved Overfladen; kaldes Legemets
Vægt nemlig p og dets Masse p, medens Jordens Masse er m og Radius r,
har man
kmfi „ km
P = "V2” eller ~ ’
hvoraf m bestemmes.
Man finder, at Solens Masse er omtrent 320000 Gange saa stor
som Jordens og 1000 Gange saa stor som Jupiters.
Massen af de Planeter, som ingen Maane have, kan bestemmes
ved Hjælp af de Uregelmæssigheder, Perturbationer, som de fremkalde
i deres Naboplaneters Bevægelser. Forholdet ved Planeternes Bevægelser
er nemlig ikke slet saa simpelt, som vi hidtil have forudsat, idet de ikke
alene tiltrækkes af Solen, men ogsaa af hverandre indbyrdes. . Skønt
disse Tiltrækninger ere ubetydelige i Forhold til Solens paa Grund af
dennes overvejende store Masse, kunne de dog bestemmes ved nøjagtige
Iagttagelser.
At Perturbationerne finde Sted efter den sædvanlige Tiltrækningslov,
har man i den nyere Tid faaet et mærkeligt Bevis paa, idet Fransk-
manden Leverrier har opdaget Planeten Neptun ved Hjælp af dens
Perturbationer af Uranus’s Bevægelse. Han søgte nemlig at forklare
nogle Uregelmæssigheder i dennes Bane ved at antage Tilstedeværelsen
af en ny Planet uden for Uranus og var i Stand til at beregne baade
Bevægelsen og Massen af denne formodede Planet; den blev ogsaa
virkelig funden paa det af Leverrier angivne Sted af Himlen.
Middel- afstand i Millioner Mile Banens Ekscen- tricitet Omlølos- tid Dia- meter i Mils Masse i For- hold til Jor- dens Vægt- fylde Tyngde paaOver- fladen i Forhold til g Rota- tionstid
Solen 184000 320000 1,* 27,5 25 Dage
Merkur 7,7 0,2 88 Dage 650 0,08 7,5 0,5 1 Dag
Venus 14,5 0,007 225 Dage 1640 0,8 4,9 0,9 1 Dag
Jorden 20 0,017 1 Aar 1720 1 5,4 1 1 Dag
Mars 30 0,09 1,9 - 930 0,1 3,9 0,4 1 Dag
Planetoiderne 40-70 0,02 0,4 3-8 - indt.140
Jupiter 104 0,05 12 - 19200 310 1,3 2,6 10 Tim.
Saturn 190 0,05 30 ■ 16400 92 0,7 1,1 10 Tim.
Uranus 384 0,05 84 - 7300 15,8 1,1 0,9
Neptun 600 0,01 165 - 7600 18,5 1,2 1
Maanen 51000 Mil 0,055 2773 Dag 470 0,012 3,3 0,16