Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

15 lem Angrebspunkterne for S og Q, beregnes Afstanden mellem P og S af Ligningen P x = Q a, og da P = S— Q, VT Q a bliver ’ 13. Svingkræfter. Af de to sidste Ligninger ses det, at hvis S og Q ere lige store, bliver P = 0 og dens Angrebs- punkt uendelig langt borte. Dette betyder med andre Ord, at to lige store, parallele, modsat rettede Kræfter kunne ikke sammensættes til en enkelt Resultant; man siger, at saadanne Kræfter udgøre en Svingkraft. En Svingkraft kan, naar den virker paa et Legeme, med- dele dette en omdrejende Bevægelse (dog ikke altid om en Akse, som er vinkelret paa Svingkraftens Plan). Man bør opfatte Svingkraften, ikke som to, men som een Kraft, der er uensartet med de tidligere omtalte, saakaldte translatoriske Kræfter, og som følgelig ikke kan maales i disses Enhed, Pund eller Kilo. Den vinkelrette Afstand mellem Svingkraftens to enkelte Kræfter, kaldes dens Arm, og Produktet af Armen og en af Kræfterne kaldes Svingkraftens Moment. 14. Svingkræfters Forandring og Sammensætning. To Svingkræfter i samme Plan, som dreje i modsatte Retninger, ophæve hinanden, dersom de have samme Moment. Lad Svingkræfterne være PaP og QbQ, hvor P a = Qb. Vi tænke os de to af Kræfterne flyttede til Skærings- punktet A, de to andre til Skæringspunktet B (Fig 11.). Nu er, — = _, men Armene ere Højder i Parallelogrammet A B, Q a P ft og disse forholde sig som Siderne ft og a, hvoraf følger == —. Men naar P og Q ere proportionale med Parallelogrammets Sider, kunne de afbildes ved disse, og der vil være Ligevægt mellem de 4 Kræfter, idet man faar to Resultanter, hægge = Diagonalen A B og rettede modsat. Naar den ene Svingkraft holder Ligevægt mod den anden, har den altsaa samme Virkning som den modsatte af denne; eller en Svingkraft kan ombyttes med en