Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

224 øver den et Tryk derpaa. Vi kunne beregne Størrelsen a dette Tryk under Forudsætning af, at Vædskens Bevægelse aldeles standses ved Modstanden, thi i det Tilfælde vil dei Bevægelsesmængde, Vandet taber i en vis Tid, være lig mel Trykket Gange Tiden. Hver m af Fladen træffes i Tiden t af en Vædskemængde med Rumfanget h t cubm, naar Hastig- heden er Æm; indeholder nu hver cubm en Masse m, blive? den tabte Bevægelsesmængde m ht. h = m h 2t. og kalde Trykket paa Metren p Kilo, faar man p t — m h21 eller P = Massen m beregnes ved at dividere Vægten af en cubn, udtrykt i Kilo, med g udtrykt i Metre, og det maa erindres, at p betyder Trykket paa hver Kvadratmeter. Formlei bekræftes ved Forsøg, naar en Vandstraale støder mod ei Flade, der er mindst 10 Gange saa stor som Straalers Gennemsnit; i dette Tilfælde flyde nemlig alle Vandclelere bort uden Hastighed. Dersom Vædsken ikke mister hele sin Bevægelsesmængd?, bliver Trykket mindre; det er f. Eks. Tilfældet, naar dffi Flade, der gør Modstand, har en saadan Form, at Vædste- delene kunne undvige til Siden Hvis derimod Fladen fe- virker en Tilbagekastning af nogle af Vanddelene, forøgis Trykket. Bevæger et Legeme sig gennem Vand, møder det ogssa en Modstand, som er afhængig af Legemets Form men, i det mindste med Tilnærmelse, proportional med Hastighedeis Kvadrat. Paa Vandets Modstand mod et Legemes Bevægelse benr Virkningen af Ror paa Skibe. Drejes Roret nemlig til Sidøl, vil Vandets Tryk derpaa som sædvanlig være normat; Trykket kan opløses i to Komposanter, en, som gaar bagid og sagtner Skibets Fart lidt, og en, som. gaar til Siden )g drejer Skibet om en lodret Akse gennem Tyngdepunktet. Skibsskruens Virkning beror ogsaa paa Vandets Med- stand. Drejes Skruen rundt, ville Trykkene paa de forskellige Steder kunne opløses i Komposanter paraHele med Aksen )g