Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

230 give en Nyttevirkning af 70 pc. De konstrueres i alle Størrelser efter den tilstedeværende Kraft og anvendes meget i den mindre Industri, f. Eks. i Schweitz, hvor der mange Steder er rigelig Vandkraft. En af de simpleste Vandmotorer er afbildet i Figur 196. Vandet ledes gennem Vindkedlen W til Røret A, hvorfra det føres ind i Cylin- deren, medens Spildevandet føres bort gennem Røret B. Vandvædderen eller Stødhæverten (Fig. 197) anvendes til at løfte Vand. Den bestaar af en Rørledning A B C, gennem hvilken Vandet kan løbe ind i en Vindkedel WW; paa Røret er der en indadgaaende Ventil ved B, hvorigennem Vandet i Begyndelsen løber ud, men naar Ventilen paa Grund af Udstrømningen føres med og lukker for Aabningen, vil Vandet, som nu er i Fart, aabne Vindkedlens Ventil og strømme derind. Efter Stødet faar det Vand, som er i Røret, en tilbagegaaende Bevægelse, idet Luften i S er bleven sammenpresset, og ved denne suges Rørventilen atter ned, hvorefter Virkningen begynder paa ny. Fra Vind- kedlen udgaar deret Stigrør, hvorigennem Vandet presses op til en større Højde, end det kom fra, men selvfølgelig er det kun en Del af Vandet, som løftes, en anden Del løber bort gennem Ventilen. Luftens Bevægelse. 137. Blæsning. Den almindelige Blæsebælg, som den bruges i Smedjer, ses af Figuren; Luften suges ind i den ene Afdeling B af Bælgen og presses derfra ind i den anden A og”fra denne ud i Mundingen ved Hjælp af en Vægt udvendig. Ofte anvendes Gylinderblæseren, der er indrettet som en Fortætningspompe, eller Centrifugalblæseren, som er omtalt i § 107. Fig. 198.