Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

232 hvor p er Trykket paa hver 1 m * * p, udtrykt i Kilo, og m Massen af 1 cubm. Hvorledes findes denne Formel af den første? 215. Med hvilken Hastighed strømmer atmosfærisk Luft ved 0° ud i et lufttomt Rum? Res. h — cr. 400m. Lufttrykket har altsaa ingen Indflydelse paa Hastigheden men nok paa Mængden. 216. Hvad bliver Hastigheden for en anden Luftart, hvis Vægtfylde i Forhold til atmosfærisk Luft er /, og hvis Temperatur er 77°? o l A nn ™ 1 / 1 + 0,00367 T Res. h = cr. 400m y -----------—-------- 217. Luftens Modstand. Naar en Luftstrøm bevæges imod en Flade eller denne imod Luften, fremkommer der en Modstand eller et Tryk, som i Reglen tilnærmelsesvis er proportionalt med Kvadratet af Hastigheden; ved meget lang- somme Bevægelser er Modstanden dog kun proportional med første Potens, og ved meget hurtige Bevægelser vokser den i stærkere Forhold end Kvadratet. Modstanden er endvidere afhængig af Legemets Form. Ved en plan Flade, som er vinkelret paa Bevægelsesretningen, finder man ved Anvendelse 1 3 af Formlen i § 135 p = h\ idet p er Trykket eller 1 3 Modstanden paa hver og — betyder Massen i 1 cubm Q atmosfærisk Luft; det stemmer imidlertid bedre med Forsøg at sætte p = 0,t Æ2. En Kugle lider samme Modstand som en plan Flade, hvis Areal er 2/5 af Storcirklen. Luftmodstanden kan ofte blive betydelig, naar Hastigheden er stor. Meteorstene, som komme fra det tomme Verdensrum ind i Jordens Atmosfære, blive ved Modstanden ophedede paa Overfladen til Glødning, idet en Del af deres levende Kraft omsættes til Varme. Store Hjul, som dreje sig hurtig rundt, lide betydelig Modstand; Jernbanetog gaa langsommere imod Vinden. Det er bekendt, at man lettest bevæger en Flade paa Kant gennem Luften.