Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

288 En almindelig Snurre (en Skive med en Akse igennem) kan dreje sig i længere Tid i et lufttomt Rum end i fri Luft. Naar et Legeme falder paa Grurjd af Tyngden, vil Luft- modstanden forsinke Faldet, og dersom den bliver lige saa stor som Legemets Vægt, er der ikke længere nogen accele- rerende Kraft, hvorfor Legemets Bevægelse bliver jævn fra det Øjeblik af. Beregningen viser imidlertid, at dette Tids- punkt aldrig naas, men der bliver saaledes for ethvert Legeme en Grændse for, hvor stor en Faldhastighed det overhovedet kan opnaa. Betragte vi en Kugle med Vægtfylde f og Radius r, bestemmes Grændsen ved 2/5 7t r2.0,1. h2 = 4/3 7t r3.1000/ idet r og h udtrykkes i Metre, og 1000 f angiver Vægten af 1 Kubikmeter. Herved faas // = «']/ f r , idet a betyder en Konstant. Jo større og vægtfyldigere ^et Legeme er, desto større Faldhastighed kan det altsaa opnaa, og omvendt ville smaa og lette Legemer, f. Eks. Regndraaber, kun opnaa en forholdsvis ringe Faldhastighed. Luftskippere medtage ofte en Faldskærm, der bestaar af stærkt Tøj, udspændt som en Regnskærm, fra hvis Rand der uclgaar Snore, som bære en Ring eller Kurv, hvori etMenneske kan holde sig under Faldet. Skær- men maa foroven have et Hul, hvoraf den sammenpressede Luft kan strømme ud. Fig. 201.