Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
236 Fig. 204. Nogle australske Folkeslag an- vende et ejendommeligt Kastevaaben, den saakaldte Bumer an g (Fig. 204). Den bestaar af et fladt Stykke Træ, som er en lille Smule vindskævt, saa- ledes at naar den lange Gren lægges paa et Bord, rager den korte Grens Ende lidt over Bordet. Naar den kastes skraat opad og samtidig faar en hurtig Rotation i sin egen Plan, vil den bevæge sig i en Bue op i Luften, men vender saa igen og falder, hvis Kastet var rigtigt, ned paa samme Sted, som den kom fra. En lille Papmodel kan man ved et Knips med Fingeren faa til at udfore lignende Baner. Luftarternes Teori. 140. For at forklare de forskellige Egenskaber ved Luftarterne, har man opstillet den Antagelse, at de enkelte Molekyler ere i uafbrudt Bevægelse imellem hinanden i alle mulige Retninger. Da Luftarterne ikke vise noget Sammenhæng, paavirkes Molekylerne alene af Tyngden, hvis Indvirkning dog maa betragtes som forsvindende, saa at Bevægelsen foregaar i rette Linjer., Støder et Molekyl mod et andet eller træffer det et fast Legeme, sker der en Tilbagekastning, der antagesvat finde Sted efter Lovene for elastiske Legemer, saa at der ingen levende Kraft gaar til Spilde. Efter denne Opfattelse förstaas det let, at Luftarterne udbrede sig over et hvilket som helst Rum, og at forskellige Luftarter altid diffundere i hinanden; ligeledes forklares Lufttrykket ved Molekylernes Stød mod de Legemer, der findes i Luften. Et enkelt Molekyls Hastighed og Retning vil uophørlig forandre sig ved Sammenstødene, men da Molekylernes Antal, selv i et lille Rumfang, maa være umaadelig stort, og det samme gælder om Antallet af Stod i en lille Tid (se § 142), saa er det sandsynligt, at der i ethvert Øjeblik findes saa at sige alle mulige Arter af Bevægelse, og at det altid er det samme Antal Molekyler, der bevæge sig i en bestemt Retning, selv om det ikke er de samme Individer. Under denne Forudsætning kunne vi tale om en Middelhastighed h af Molekylerne og Ville da søge at finde denne. Massen i 1 cubm Luft kalde vi M, og vi betegne ved /n1} m2, m3 ... de Dele deraf, som bevæge sig i enkelte bestemte Retninger, Sclcl clt M — /?i2 Hr 77%3 “f“ . . .