Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
236
Fig. 204.
Nogle australske Folkeslag an-
vende et ejendommeligt Kastevaaben,
den saakaldte Bumer an g (Fig. 204).
Den bestaar af et fladt Stykke Træ,
som er en lille Smule vindskævt, saa-
ledes at naar den lange Gren lægges
paa et Bord, rager den korte Grens
Ende lidt over Bordet. Naar den
kastes skraat opad og samtidig faar en hurtig Rotation i sin egen Plan,
vil den bevæge sig i en Bue op i Luften, men vender saa igen og falder,
hvis Kastet var rigtigt, ned paa samme Sted, som den kom fra. En
lille Papmodel kan man ved et Knips med Fingeren faa til at udfore
lignende Baner.
Luftarternes Teori.
140. For at forklare de forskellige Egenskaber ved Luftarterne,
har man opstillet den Antagelse, at de enkelte Molekyler ere i uafbrudt
Bevægelse imellem hinanden i alle mulige Retninger. Da Luftarterne
ikke vise noget Sammenhæng, paavirkes Molekylerne alene af Tyngden,
hvis Indvirkning dog maa betragtes som forsvindende, saa at Bevægelsen
foregaar i rette Linjer., Støder et Molekyl mod et andet eller træffer det
et fast Legeme, sker der en Tilbagekastning, der antagesvat finde Sted
efter Lovene for elastiske Legemer, saa at der ingen levende Kraft gaar
til Spilde. Efter denne Opfattelse förstaas det let, at Luftarterne udbrede
sig over et hvilket som helst Rum, og at forskellige Luftarter altid
diffundere i hinanden; ligeledes forklares Lufttrykket ved Molekylernes
Stød mod de Legemer, der findes i Luften.
Et enkelt Molekyls Hastighed og Retning vil uophørlig forandre sig
ved Sammenstødene, men da Molekylernes Antal, selv i et lille Rumfang,
maa være umaadelig stort, og det samme gælder om Antallet af Stod i
en lille Tid (se § 142), saa er det sandsynligt, at der i ethvert Øjeblik
findes saa at sige alle mulige Arter af Bevægelse, og at det altid er det
samme Antal Molekyler, der bevæge sig i en bestemt Retning, selv om
det ikke er de samme Individer. Under denne Forudsætning kunne vi
tale om en Middelhastighed h af Molekylerne og Ville da søge at finde
denne. Massen i 1 cubm Luft kalde vi M, og vi betegne ved /n1} m2,
m3 ... de Dele deraf, som bevæge sig i enkelte bestemte Retninger,
Sclcl clt
M — /?i2 Hr 77%3 “f“ . . .