Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

239 At Luftarter have samme Temperatur, vil altsaa sige, at ethvert Molekyl har samme levende Kraft, og en Opvarmning bestaar i at forøge denne. Da Varmen saaledes bestaar i Bevægelse, indses det, at man ved mekanisk Arbejde kan frembringe Varme og ifølge Loven om Energiens Vedligeholdelse netop en bestemt Mængde Varme ved et be- stemt Arbejde. Man har ved Forsøg fundet, at et Arbejde paa 428 kgm kan frembringe 1 Varmeenhed. Til at opvarme et Molekyl med Vægten p f 1°, vil der ifølge Varmelæren behøves en Varmemængde = p f x, idet x er Varmefylden ved konstant Rumfang. Efter ovenstaaende Ligning vil der behøves et mekanisk Arbejde lig 629 p, hvoraf altsaa følger Ligningen 428 pf x ~ 629 p eller f x = 1,5, clet vil sige, at Produktet af en Luftarts Vægtfylde og Varmefylde er kon- stant. Man har ved Forsøg virkelig fundet dette Produkt konstant men = 2,4. Man forklarer Overskuddet som hidrørende fra indre Bevægelser af de enkelte Atomer, der sammensætte Molekylet, idet saadanne ogsaa maa kræve en Tilførsel af Energi udvendig fra. 142. Teorien er fremdeles anvendt for at forklare andre Love om Luftarterne, f. Eks. angaaende Gnidning, Värmeledning m. m., og clet er ikke blot lykkedes at forklare bekendte Ting men endogsaa ved Regning at finde nye Egenskaber og Love, som Erfaringen senere har bekræftet. Det har ogsaa været muligt med stor Sandsynlighed at beregne adskillige herhen hørende Talstørrelser. Om Molekylerne i den atm. uft, for hvilke h = 483 m, har man saaledes fundet, at Middelværdien af den Vejlængde, der beskrives mellem to Sammenstød, er 0,oooo95mm» hvoraf atter beregnes, at et Molekyl lider 4700 Millioner Sammenstød i Sekundet. Molekylets Diameter er beregnet til 0,oooooo3 mm, og der findes 21000 Billioner Molekyler i 1 cubmm. Af disse Molekyler veje 10000 Trillioner 1 Gram- Paa Grund af den korte Vejlængde, Molekylerne tilbagelægge mellem to Sammenstød, kan man forklare sig den Langsomhed, hvormed f. Eks. Rog udbreder sig i Luften, og ligeledes, at Luftarter lede Varmen daarligt.