Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

247 faldende Bølgestraaler (Bevægelsesretninger) ville følgelig til- bagekastes paa samme symmetriske Maade, saaledes at Ind- faldsvinkel og Udfaldsvinkel blive lige store, idet man herved forstaar Vinklerne mellem Bølgestraalerne og Fladens Normal. Efter samme Lov har man fundet, at Lysstraalerne til- bagekastes. Hvis Fladen A B er spejlende, vil man derfor se sit Spejlbillede kaste en Sten i Pi, samtidig med at man selv kaster en i P. Fra disse to Punkter vil man da se Bølger udbrede sig, indtil de naa hinanden, hvorefter den virkelige Bølge vil tilbagekastes, som om det var Spejlbølgen, der brød frem foran Spejlfladen. Ved Vandbølgers Tilbagekastning dannes der Interferens af forskellig Art. Det simpleste Tilfælde faar man, naar retryggede Bølger støde lige imod en Væg. Ved Interferensen mellem de indfaldende og tilbagekastede symmetriske Bølger dannes der nemlig staaende Bølger med et lodret Svingnings- sted lige ved Væggen, som det er udviklet i § 144. (Vandets Skvulpen ved Bolværker). Opgaver. 221. Hvorfor ender en Mursten med at give cirkelformede og ikke firkantede Bølger, naar den kastes i Vandet? 222. I et elliptisk Kar med Vædske frembringes Bølger i det ene Brændpunkt A. Bevis, at Bølgestraalerne kastes tilbage mod det andet Brændpunkt B, og at de cirkelformede Bølger, der udgaa fra A, tilbagekastes som Cirkler om B. 223. Bevis, at cirkelformede Bølger, der udgaa fra Brænd- punktet i et parabolsk Kar, tilbagekastes som retryggede Bølger, der bevæge sig udad i Aksens Retning. 224. Snorbølger. Lad os udstramme en lang, blød, temmelig tyk Snor (helst en Bomuldssnor) ved lige store Træk i Enderne og frembringe en Bugt paa Snoren i den ene Ende ved et hurtigt Slag med Haanden; vi ville da se denne Bugt løbe hen ad Snoren til den anden Ende, her vil den kastes om paa den anden Side af Snoren og derpaa løbe tilbage til Udgangspunktet, hvor den igen vender om; dette kan gentage sig flere Gange (Fig. 211).