Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

246 Dersom en Bølge støder mod en Væg, hvori der er en snever Aabning, vil den Forstyrrelse, Bølgegangen her frem- bringer, give Anledning til en Bølge, der med Aabningen som Centrum udbreder sig halvcirkelformet paa den anden Side af Væggen efter Huyghens Princip. Hvis Aabningen derimod er bred, vil Bølgen væsentlig gaa videre i sin oprindelige Retning, men dog samtidig brede sig noget til Siden, idet Randene ville blive Centrer for nye Bølger. Paa samme Maade vil Bølgen bøje uden om Forhindringer, fuldstændigt om de smaa, ufuldstændigt om de store, som altsaa paa en Maade ville kaste en Skygge. Huyghens Princip gælder ikke blot for Vandbølger, men for en hvilken som helst Bølgebevægelse, saaledes ogsaa for de Luftbølger, vi senere skulle omtale. Den Flade, som forener alle de Punkter, der ere i samme Svingningstilstand, kaldes en Bølgeflade. Bølgen skrider altid frem i en Retning, der staar vinkelret paa Bølgefladen. En saadan Linje, langs hvilken Bølgen skrider frem, kaldes en Bølgestraale. 146. Vandbølgers Tilbagekastning. Vi kaste en Sten i Vandet i Punktet P og lade Bølgen støde mod en Væg A B. De forskellige Punkter i denne ville da efterhaanden træffes af Bølgen og derved blive den tilbagekastede Man ser Centre for cirkelformede Smaa- bølger, der tilsammen ville danne Bølge A C B. straks, at denne Bølgelinje er symmetrisk med den Bølge AD B, som vilde frem- komme, naar Væggen mang- lede, og som ogsaa kan tænkes fremkommen ved In- terferens af Smaabølger. Deraf følger, at den ind- faldende Bølge tilbage- kastes, som om den var udgaaet fra det symme- triske Punkt Pi. De ind-