Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

249 O og skal lige til at begynde sin Bevægelse. Forbindes Rækken af Punkter, faas den optrukne Bølgelinje. Bevægelserne gaa udad paa Forsiden af Bugterne og indad paa Bagsiden, hvorved Bølgen flytter sig frem. x/s Svingningstid senere er Punkt a kommen i Stillingen 1, Punkt b i Stillingen 8 o. s. v.; hvert Punkt er nu i den Stilling, hvor det foregaaende Punkt var; Bølgen er altsaa gaaet Vs Bølgebredde frem. I en hel Svingningstid t vil Bølgen gaa en Bredde b fremad, hvoraf følger Formlen b — ht. 148. Interferens af Snorbølger. Staaende Belger. Naar to Rækker Snorbølger, der ligge i samme Plan, møde hinanden, dannes der Interferens ligesom i Vand. Vi tage kun det Tilfælde, som Figuren viser, at Bølgerne ligge fuldstændig symmetrisk (punktsymmetrisk) om det Punkt 0, hvor de møde hinanden. */4, 2Åt, 3/<. • • Svingningstid efter Sammenstødet ville da tilsvarende Bølgedele 1, 2, 3 ... mødes i 0; opad gaaende Bugter ville træffe nedad gaaende, og Svingninger i modsatte Retninger (angivne ved Pile i Fig.) ville ligeledes mødes og ophæve hinanden, saa at Punktet 0 altsaa bliver fuldstændig roligt i sin Ligevægtsstilling; det samme gælder Punkterne 2, 4 o. s. v., der ligge et lige Antal kvart Bølgebredder fra 0. I de mellemliggende Punkter 1, 3 o. s. v. ville derimod baade Udsvingene (Bugterne) og Hastighederne (angivne ved Pile) forstærke hinanden, saa at de ville blive dobbelt saa store. Snoren deler sig langs Interferensstedet i svingende Bugter paa V2 Bølge- bredde, adskilte ved de rolige Punkter 0, 2, 4 o. s. v. Naar een Bugt svinger til den ene Side, ville Nabobugterne svinge til den anden, og alle ville de samtidig naa deres Yderstillinger, idet den staaende Bølgegang netop karakteriseres ved den samtidige Bevægelse af alle Punkterne i Modsætning