Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

250 til den successive Bevægelse ved de fremadskridende Bølger. Naar Svingningerne foregaa hurtigt, ser man kun de to Yder- stillinger, som den svingende Snor indtager med V2 Sving- ningstids Mellemrum; man ser altsaa to Bølgelinjer, der skære hinanden i Punkterne 0, 2, 4 ...; disse Punkter kaldes derfor Knudepunkter. Dersom man fra den ene Ende A af en Snor stadig ud- sender en Række Bølger, medens Snoren er fastgjort i et Punkt O, da vil denne Fastgøren have samme Indflydelse paa den indfaldende Bølge A O, som om denne mødte den punktsymmetriske Bølge B O. Bølgen A O vil derfor tilbage- kastes, som om det var Bølgen B O, der gik videre. Ved Interferens mellem den indfaldende og den tilbagekastede Bølge dannes der staaende Svingninger med et Knudepunkt i O. For at en i bægge Ender fastgjort Snor kan blive sat i staaende Svingninger, maa dens Længde være et helt Antal halve Bølgebredder, saa der kan fremkomme Knuder i bægge Ender. Et Eksempel herpaa har man, naar en Violinstreng stryges med en Bue. Der dannes i Reglen kun en enkelt Bugt, men man kan ogsaa frembringe flere Svingningsbugter ved at stryge Strengen, mens man berører den løseligt i et af de Punkter, hvor der kan fremkomme en Knude. Berører man f. Eks. Midten og sætter den ene Halvdel af Strengen i Svingninger ved at stryge den med Buen, da kommer ogsaa den anden Halvdel i Svingninger af sig selv. Man kan nærmest forklare dette ved at antage, at den først dannede Bugt a dels tilbagekastes fra Midt- ------.punktet som en Bugt 6, dels gaar videre som en Bugt c; bc danne Fig 2U da to Bugter med staaende Sving- ninger. (Den svingende Violin- streng har ikke saa afrundet en Form, som Figuren viser, men en mere skarpkantet). Hænger man en Række smaa Papirsstykker (Ryttere) paa Strengen og frembringer flere Svingningsbugter paa den, vil man se, at de kun blive siddende i Knudepunkterne men slynges bort fra Bugterne. Paa denne Maade kan man næmt vise, hvor Strengen deler sig.