Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

251 Vi have hidtil betragtet Snorens Endepunkter som ube- vægelige under Svingningerne; dette er imidlertid ikke Til- fældet, naar Snorens Fæste kan give noget efter; ved Ud- svingene til bægge Sider vil Snoren nemlig strammes noget mere og trække Endepunkterne lidt til sig, saa disse komme i dobbelt saa hurtige Længdesvingninger. Omvendt kan man sætte en Snor i Tværsvingninger ved at sætte den ene Ende i Længdesvingninger; man anvender bedst en tynd Snor, hvis ene Ende fæstes til Grenen af en Stemmegaffel, som man ved at stryge med en Violinbue kan sætte i store, ret langsomme Svingninger. Den anden Ende af Snoren kan man føre hen over en Trisse og udstramme den ved en Vægt. Snoren vil da komme i staaende Svingninger, naar dens Længde afpasses rigtig i Forhold til Vægten. Man ser tillige, at Svingningsplanerne idelig skifte Retning (Meldes Forsøg). Naar en Streng paa en af de ovennævnte Maader er sat i staaende Svingninger, vil Spændingen og Inertien vedlige- holde disse, indtil de standses af de tilstedeværende Modstande. Man kan bevise, at Svingningstiden ligesom Pendulets er uaf- hængig af Udsvingets Størrelse. Endskønt Svingningerne ikke give fremadskridende Bølger, ville vi dog beholde Benæv- nelsen V2 Bølgebredde for Længden af en enkelt Bugt. Opgave. 224. Paa en lodret Snor, der holdes fast i den ene Ende, saaledes at den blot strammes ved sin egen Vægt, dannes en fremadskridende Bølge. * Hvor stor er dens Hastig- hed Zm fra dens nederste Ende, og hvilken Forskel er der paa Bølgebredden foroven og forneden, naar Snoren sættes i staaende Svingninger? Res. h = V l g . Bredden er størst foroven, mindst forneden. 149. Lysbolger. Paa Grund af forskellige ejendommelige Interferensfænomener have Hooke og Huygliens opstillet den nu af alle anerkendte Teori, at Lyset er en Bølgebevægelse, og man antager i Almindelighed, at denne finder Sted i et særegent Stof, som gennemtrænge! den hele Tilværelse eller