Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
252 i hvert Fald alle gennemsigtige Legemer, og som har faaet Navn af Æteren. Af Lysets overordentlig store Hastighed, cr. 40000 Mil eller 300 000 000m i Sek., kan man formode, at Æteren er meget let og elastisk. Bevægelserne i Æteren skyldes de Molekylsvingninger, som findes i det lysende Legeme, og Ætersvingningerne antages ved en almindelig Lysstraale at foregaa i alle mulige Retninger i en Plan vinkelret paa Straaleretningen. (Det er altsaa Tværsvingninger ligesom i Snore). Ligesom enhver Bevægelse i en Plan kan projiceres paa to Akser og tænkes sammensat af de projicerede Bevæ- gelser, saaledes ogsaa Lyssvingningerne; og denne Opløsning i to plane Bølger lader sig virkelig udføre i Praksis. Naar en Lysstraale træffer en Kalkspatkrystal, vil den nemlig dele sig i to, der hver bevæger sig videre i sin Retning, og ved nærmere Undersøgelse vise sig at være »plansatte«. To Lysstraaler kunne interferere ligesom andre Bølger. Dette viser sig derved, at to Lysstraaler, der træffe sammen i modsat Svingningstilstand, ville ophæve hinanden, hvis de to Straaler ere lige stærke; Lys og Lys vil frembringe Mørke. Man kan opnaa dette paa forskellige Maader, som alle væsent- lig gaa ud paa at dele en Lysstraale i to Dele, hvoraf den ene forsinkes 1/2 Bølgebredde, inden Straalerne igen samles. Ved at maale, hvor meget den ene Lysstraale maa forsinkes for at frembringe Mørke, har man bestemt Lysstraalernes Bølgebredde og fundet for rødt Lys_______b = 0,ooo7mm, for violet Lys .... b = 0,ooo4mm. Herved faas Svingningstiden af Formlen b = ht, og deraf Antallet af Svingninger i Sekundet N (rødt) = cr. 400 . 1012, N (violet) = cr. 800 . 1012. Lysets Brydning, det vil sige Retningsforandring ved Overgangen fra et Stof til et andet, forklares næmt af den forskellige Hastighed i de to Legemer ved Hjælp afHuyghens’ Princip. AB (Fig. 215) er Tværsnittet af et Lysbundt, som kastes skraat ned mod Overfladen af et tættere Legeme, for Eksempel Vand, hvor Hastigheden er mindre end i Luften.