Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
252
i hvert Fald alle gennemsigtige Legemer, og som har faaet
Navn af Æteren.
Af Lysets overordentlig store Hastighed, cr. 40000 Mil
eller 300 000 000m i Sek., kan man formode, at Æteren er
meget let og elastisk. Bevægelserne i Æteren skyldes de
Molekylsvingninger, som findes i det lysende Legeme, og
Ætersvingningerne antages ved en almindelig Lysstraale at
foregaa i alle mulige Retninger i en Plan vinkelret paa
Straaleretningen. (Det er altsaa Tværsvingninger ligesom i
Snore). Ligesom enhver Bevægelse i en Plan kan projiceres
paa to Akser og tænkes sammensat af de projicerede Bevæ-
gelser, saaledes ogsaa Lyssvingningerne; og denne Opløsning
i to plane Bølger lader sig virkelig udføre i Praksis. Naar
en Lysstraale træffer en Kalkspatkrystal, vil den nemlig dele
sig i to, der hver bevæger sig videre i sin Retning, og ved
nærmere Undersøgelse vise sig at være »plansatte«.
To Lysstraaler kunne interferere ligesom andre Bølger.
Dette viser sig derved, at to Lysstraaler, der træffe sammen
i modsat Svingningstilstand, ville ophæve hinanden, hvis de
to Straaler ere lige stærke; Lys og Lys vil frembringe Mørke.
Man kan opnaa dette paa forskellige Maader, som alle væsent-
lig gaa ud paa at dele en Lysstraale i to Dele, hvoraf den
ene forsinkes 1/2 Bølgebredde, inden Straalerne igen samles.
Ved at maale, hvor meget den ene Lysstraale maa forsinkes
for at frembringe Mørke, har man bestemt Lysstraalernes
Bølgebredde og fundet
for rødt Lys_______b = 0,ooo7mm,
for violet Lys .... b = 0,ooo4mm.
Herved faas Svingningstiden af Formlen b = ht, og deraf
Antallet af Svingninger i Sekundet
N (rødt) = cr. 400 . 1012,
N (violet) = cr. 800 . 1012.
Lysets Brydning, det vil sige Retningsforandring ved
Overgangen fra et Stof til et andet, forklares næmt af den
forskellige Hastighed i de to Legemer ved Hjælp afHuyghens’
Princip. AB (Fig. 215) er Tværsnittet af et Lysbundt, som
kastes skraat ned mod Overfladen af et tættere Legeme, for
Eksempel Vand, hvor Hastigheden er mindre end i Luften.