Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

253 Hvert Punkt af Grændse- fladen bliver da efterhaan- den Udgangspunkt for en stadig voksende kugleformet Lysbølge, og ved Inter- ferensen mellem disse dan- nes den brudte Straales Bølgeflade. Lad os antage, at Bølgekuglen om A er vokset til Omkredsen D nede i Vandet i den Tid, Lyset oppe i Luften er CD vil da give os den gaaet fra B til C. Tangentplanen ny Stilling af den oprindelige Bølgeflade A B, og da Bølgen altid gaar frem vinkelret paa Fladen, følger heraf Stråleret- ningen. Kaldes Lysets Hastighed i de to Stoffer H og A, og er den forløbne Tid faar man B C = Ht og AD = ht. Fremdeles har man B C = AD sin i sin b hvor i er Indfaldsvinkel og b Brydningsvinkel, idet man maaler disse Vinkler enten mellem Bølgefladen og den bry- dende Overflade eller mellem Straalen og Overfladens Normal. Heraf faas Brydningsforholdet sin i H sin b h H 3 4 For Luft og Glas er , for Luft og Vand — • 150. Tværsvingninger i Stænger og Plader. Ligesom man kan frembringe staaende Svingninger i en Snor, saa- ledes ogsaa i en elastisk Stang; men her er det Elasticiteten og ikke Spændingen, der vedligeholder Svingningerne, og dersom den ene Ende af Stangen er fri, eller maaske bægge to, vil man netop der faa et Svingningssted, hvad man kun sjældent kan faa ved Enden af en Snor. De Steder, hvor Stangen fæstes eller berøres, blive naturligvis altid Knude- punkter. De simpleste Svingninger faar man, naar Stangen