Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
fæstes med den ene Ende i en Skruestik og føres ud af sin
Ligevægtsstilling; naar man da slipper den, vil den svinge
frem og tilbage mellem to Yderstillinger med et Knudepunkt i
den faste Ende og et Svingningssted i den fri, ligesom en
Fjerdedel af en Bølge. Da Stangens Elasticitetskraft er propor-
tional med Afstanden fra Ligevægtsstillingen', blive Svingnin-
gerne ligetidige som ved Pendulet. Dersom en Stang ophænges
løst i to Punkter, der ligge henved fra hver Ende, kan man
faa den til at svinge, som
___ _ ______________________ Fig. 216 viser, med Knu-...............
____ __________________ ____ der i Ophængningspunk-
terne. En svingende
Fig. 216.
Stemmegaffel maa nær-
mest betragtes som en saadan Stang, der er bøjet som et UT
hvorved de to Knudepunkter ere rykkede nær til hinanden.
(Se Fig. 217). Medens Grenene svinge ud og
!; i ind, vil Skaftet, som sidder paa Midten, svinge
; I i i op og ned med smaa, men meget kraftige Bevæ-
l'j ;! gelser, som ikke forstyrres ved Berøring.
ij i i Stemmegafler anvendes meget i Lydlæren,
; i i i men have ogsaa faaet Anvendelse paa andre Om-
raader, f. Eks. til at aibryde og slutte en elek-
i,1 !| trisk Strøm i en bestemt Takt, Gaffelgrenene
1 i: anbringes da mellem Polerne paa en hestesko-
’ -il formet Elektromagnet, hvorfra Strømmen føres
gennem et Berøringssted af Platin over i Stemme-
Fig 217 gaflen og tilbage til Elementet, Ligesom ved et
sædvanligt elektrisk Afbryderapparat vil Strømmen
sætte Stemmegaflen i Svingninger, og omvendt ville disse
afbryde og slutte Strømmen, saa at den i en bestemt Takt
bølger ud i Ledningen. En saadan taktsat Strøm kan nu
ved at ledes om en ny Elektromagnet paavirke en anden
Stemmegaffel og sætte den i Svingning, saafremt denne Gaffel
kan svinge i den samme Takt, hvilket kun kan ske, naar de
to Stemmegafler have samme Svingningstal, det vil sige gøre
det samme Antal Svingninger i Sekundet, eller naar den
sidste Gaffels Svingningstal er et Multiplum af den førstes.
____________ ____________________________ ________________________________