Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
256 benytte en Stemmegaffel med bekendt Svingningstal til Ud- maaling af smaa Tidsrum, naar man indretter det saaledes, at der ved Tidsrummets Begyndelse og Slutning afsættes et Mærke paa den roterende Tromle ved Siden af Gaflens Bølge- linje. Man har da blot at tælle Bølgerne og multiplicere Antallet med Svingningstiden. Svingninger i en Plade kan man frembringe, naar man fastspænder den i et Punkt og stryger den med en Violinbue. Naar Pladen holdes vandret og bestrøs med Sand, træde Knudelinjerne tydeligt frem, idet Sandet kastes bort fra Fig. 219. Svingningsstederne. Ved at berøre Pladen i forskellige Punkter og forandre Strygningsstedet, kan man faa forskellige Figurer, idet der altid gaar Knudelinjer gennem de fastgjorte og berørte Punkter. Svingningerne ere ledsagede af en Tone, som veksler med Figurerne, hvorfor disse kaldes Klang- figurer (Cladni). For at Figurerne kunne blive simple og tydelige, maa Pladerne være saa regelmæssige som muligt. En Klokke kan ogsaa sættes i Svingninger ved Stryg- ning med en Violinbue; den deler sig da i Reglen i 4 svin- gende Sektorer. Svingningerne kunne vises ved at holde