Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
256
benytte en Stemmegaffel med bekendt Svingningstal til Ud-
maaling af smaa Tidsrum, naar man indretter det saaledes,
at der ved Tidsrummets Begyndelse og Slutning afsættes et
Mærke paa den roterende Tromle ved Siden af Gaflens Bølge-
linje. Man har da blot at tælle Bølgerne og multiplicere
Antallet med Svingningstiden.
Svingninger i en Plade kan man frembringe, naar man
fastspænder den i et Punkt og stryger den med en Violinbue.
Naar Pladen holdes vandret og bestrøs med Sand, træde
Knudelinjerne tydeligt frem, idet Sandet kastes bort fra
Fig. 219.
Svingningsstederne. Ved at berøre Pladen i forskellige
Punkter og forandre Strygningsstedet, kan man faa forskellige
Figurer, idet der altid gaar Knudelinjer gennem de fastgjorte
og berørte Punkter. Svingningerne ere ledsagede af en Tone,
som veksler med Figurerne, hvorfor disse kaldes Klang-
figurer (Cladni). For at Figurerne kunne blive simple og
tydelige, maa Pladerne være saa regelmæssige som muligt.
En Klokke kan ogsaa sættes i Svingninger ved Stryg-
ning med en Violinbue; den deler sig da i Reglen i 4 svin-
gende Sektorer. Svingningerne kunne vises ved at holde