Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

257 et lille Pendul hen til Randen af Klokken; det vil da kastes bort fra de svingende Steder. Man kan ogsaa vise dem ved at hælde Vand eller bedre Vinaand i Klokken; Vædskens Overflade vil da kruses ud for de svingende Steder men holde sig glat ud for Knudelinjerne. 151. Længdesvingninger. Fremadskridende Luftbelger. Ligesom enhver Forstyrrelse i Vandet frembringer Bølger, der bevæge sig udad til alle Sider, saaledes vil ogsaa enhver Bevægelse i Luften forplante sig videre i alle Retninger. Afbrænder man f. Eks. en Portion Krudt, da vil det stærke Lufttryk, som fremkommer derved, drive den omgivende Luft udad; der fremkommer altsaa et kugleformet Lag af fortættet Luft samtidig med, at den oprindelige Fortætning i Midten taber sig. Paa samme Maade vil den ny Fortætning skyde en anden op foran sig og derved flytte sig videre udad som en stadig voksende Kugleskal. Imidlertid er den oprindelige Fortætning i Centrum bleven afløst af en Fortynding, idet Luftmolekylerne have faaet for megen Fart paa sig og have overskredet deres Ligevægtsstilling. Paa Grund af denne Fortynding suges Luftmolekylerne nu tilbage, hvorved For- tyndingen kommer til at flytte sig frem ligesom Fortætningen. Hvert Luftmolekyl udfører saaledes et Par Svingninger frem og tilbage i Retning af Bevægelsen med stærkt aftagende Styrke og kommer hurtigt i Ro, medens Bølgen løber videre. Medens Vandbølgernes Bevægelse væsentlig skyldes Tyngdekraften, drives Luftbølgerne frem ved Luftens Tryk. Er dette p Kilo pr. og indeholder en cubm Luft Massen da vil en Beregning give os Hastigheden for en hvilken som helst Luftbølge udtrykt i Meter hvor Konstanten 1,4 skyldes den Opvarmning og Afkøling, der opstaar ved Luftens Fortætning og Fortynding. (1,4 er For- holdet mellem Luftens Varmefylde ved konstant Tryk og konstant Rumfang). Da p og m efter Mariottes Lov ere proportionale for samme Luftart, bliver Hastigheden uafhængig af Luft- 17