Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

259 Et mærkeligt Eksempel paa en vidtrækkende Luftbølge havde man for nogle Aar siden ved et voldsomt Vulkanudbrud paa en lille 0 i Sundastrædet. Det meste af Øen blev øde- lagt, og Barometret steg og sank et Par Tommer der i Om- egnen. Denne Luftforstyrrelse spredte sig nu hurtigt udad til alle Sider og viste sig efterhaanden paa alle de meteoro- logiske Instituter, der vare forsynede med selvtegnende Baro- metre. Af disse Optegnelser kunde man beregne Bølgens Gang, og man fandt, at den netop havde sit Udgangspunkt i Sundastrædet; derfra havde den bevæget sig kredsformigt til alle Sider, var løbet sammen med sig selv i det diametralt modsatte Punkt og derfra videre. Bølgen løb hele Jorden en Gang rundt i henved 34 Timer, og der viste sig endog en Antydning af endnu et Omløb. Heraf beregnes Bølgens Middelhastighed til 327m iSek., hvilket stemmer med Formlen, hvis man antager en gennemsnitlig Lufttemperatur af noget under 0°. Ved det samme Udbrud spredtes der en saadan Aske- mængde vidt omkring i Luften, at der fremkom et ejendomme- ligt rødt Skær over Himlen ved Solens Op- og Nedgang, syn- ligt endog for os. 152. De Luftbølger, vi hidtil have omtalt, have kun be- staaet af nogle faa Fortætninger og Fortyndinger. En stadig Nydannelse af Bølger faar man derimod, naar en svingende Stemmegaffel, Streng eller lignende sætter Luften i Bevægelse. Svingningerne blive da ogsaa mere regelmæssige. For at undersøge Forholdene i Bølgen ville vi ligesom tidligere i lignende Tilfælde tage en Række Luftdele a, b, c, d . . . z, der ligge x/s Bølgebredde fra hinanden i Bevægelsesretningen. S 7 6 5 4 3 2 1 o •--X«------------•--•> - ; a> b c d efg h i Fig. 221 . Den første Luftdel a antages at blive sat umiddelbart i Sving- ninger af den ene Gren paa Stemmegaflen. De følgende Luftdele ville da efterhaanden blive dragne med ind i Be- vægelsen. 0, 1, 2, 3, ... 8 eller 0 betegne Luftmolekylernes 17’