Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
260 Stillinger i Løbet af en Svingningstid, regnede ud fra det bagerste Punkt af Svingningslinjerne. Naar da Molekylet a er i Stilling 8, vil b være i Stilling 7 med Bevægelse tilbage mod 8, o. s. v. Betragter man særlig Molekylerne a, e, z, som op- rindelig ligge 1/2 Bølgebredde fra hinanden, ser man, at disse for Øieblikket ere i deres Yderstillinger i Færd med at vende, saa at Hastigheden her er 0. Tillige ser man, at a og e ere saa langt fra hinanden som muligt, hvorfor Luften er fortyndet paa dette Stykke, hvorimod e og i ere hinanden nærmest, saa den mellemliggende Luft her er fortættet. Figuren viser fremdeles, at alle Molekylerne i Fortyndingen ere i Færd med at svinge tilbage, medens Hastighederne gaa fremad i Fortætningerne, stærkest i Midten. Efter Forløbet af Vs Svingningstid er ethvert Punkt kommen hen i den Stilling, hvor det foregaaende Punkt var, saa at Bølgen er rykket Vs Bredde frem. Man faar derfor som sædvanlig b = ht. Da Hastigheden er konstant for alle Bølger, kan man af b finde t og omvendt. Man har ofte Brug for den reciproke Værdi af Sving- ningstiden, nemlig Svingningstallet, det vil sige Antallet af Svingninger i Sekundet. Kaldes dette n, faas Formlen h = 11 b. Det er undertiden bekvemt at afbilde Luftbølgerne grafisk, idet man i hvert Punkt af den Linje, langs hvilken Bolgen skrider frem, oprejser Ordinater proportionale med Fortætningerne og Fortyndingerne (maalte ved den Forøgelse og Formindskelse i Lufttrykket, som Bolgen bevirker). Man faar derved tegnet en Bølgelinje, der paa en tydelig Maade viser, hvorledes Lufttrykket varierer paa de forskellige Steder. I faste og flydende Legemer af større Udstrækning, f. Eks. Vand, kan man ogsaa frembringe Bølger,' som paa Grund af Elasticiteten forplante sig videre i alle Retninger som Længdesvingninger. Hastigheden vokser med Elasticiteten og aftager med Legemets Vægtfylde. (Se Opg. 349). 153. Staaende Længdesvingninger. Naar to Rækker Luftbølger interferere, kan man, dersom Bølgerne ikke ere