Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
260
Stillinger i Løbet af en Svingningstid, regnede ud fra det
bagerste Punkt af Svingningslinjerne. Naar da Molekylet a er
i Stilling 8, vil b være i Stilling 7 med Bevægelse tilbage mod
8, o. s. v. Betragter man særlig Molekylerne a, e, z, som op-
rindelig ligge 1/2 Bølgebredde fra hinanden, ser man, at disse
for Øieblikket ere i deres Yderstillinger i Færd med at vende,
saa at Hastigheden her er 0. Tillige ser man, at a og e ere saa
langt fra hinanden som muligt, hvorfor Luften er fortyndet
paa dette Stykke, hvorimod e og i ere hinanden nærmest, saa
den mellemliggende Luft her er fortættet. Figuren viser
fremdeles, at alle Molekylerne i Fortyndingen ere i Færd
med at svinge tilbage, medens Hastighederne gaa fremad i
Fortætningerne, stærkest i Midten.
Efter Forløbet af Vs Svingningstid er ethvert Punkt
kommen hen i den Stilling, hvor det foregaaende Punkt var,
saa at Bølgen er rykket Vs Bredde frem. Man faar derfor
som sædvanlig
b = ht.
Da Hastigheden er konstant for alle Bølger, kan man af b
finde t og omvendt.
Man har ofte Brug for den reciproke Værdi af Sving-
ningstiden, nemlig Svingningstallet, det vil sige Antallet af
Svingninger i Sekundet. Kaldes dette n, faas Formlen
h = 11 b.
Det er undertiden bekvemt at afbilde Luftbølgerne grafisk, idet
man i hvert Punkt af den Linje, langs hvilken Bolgen skrider
frem, oprejser Ordinater proportionale med Fortætningerne
og Fortyndingerne (maalte ved den Forøgelse og Formindskelse
i Lufttrykket, som Bolgen bevirker). Man faar derved tegnet
en Bølgelinje, der paa en tydelig Maade viser, hvorledes
Lufttrykket varierer paa de forskellige Steder.
I faste og flydende Legemer af større Udstrækning,
f. Eks. Vand, kan man ogsaa frembringe Bølger,' som paa
Grund af Elasticiteten forplante sig videre i alle Retninger
som Længdesvingninger. Hastigheden vokser med Elasticiteten
og aftager med Legemets Vægtfylde. (Se Opg. 349).
153. Staaende Længdesvingninger. Naar to Rækker
Luftbølger interferere, kan man, dersom Bølgerne ikke ere