Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

MMN 261 altfor stærke, faa Fortætningen paa et vilkaarligt Sted ved at addere de to Bølgers Fortætninger, og Hastighederne paa samme Maade. Vi ville tage det simple Tilfælde, at Bølgerne ere aldeles ens og gaa lige mod hinanden. Vi faa da akkurat det samme Interferensbillede som ved Vandbølger, naar vi ombytte de sidstnævntes Bjærge og Dale med Luftens Fortæt- Fig. 222. ning og Fortynding, og ligesaa Vanddelenes kredsformede Bevægelser med Luftens Længdesvingninger, (der kunne be- tragtes som fremkomne ved Projektion af Kredsbevægelserne). I Punkterne 0, 2, 4..som svare til de lodrette Svingnings- steder ved Vandbølger, faa vi altsaa skiftevis Fortætninger og Fortyndinger uden Spor af Svingninger; vi sige, at Luften »pulserer«. Med et Udtryk, laant fra svingende Strenge, kalde vi disse Punkter Knudepunkter. Imellem to Knuder ville alle Luftdelene samtidig svinge frem og tilbage med den kraftigste Bevægelse midt i den svingende Luftsøjle (Punkterne 1, 3, o...); her vil Luften aldeles ikke pulsere, men kun svinge. I alle de øvrige Punkter finde vi derimod baade Pulsering og Svingninger. Hvorledes Tæthedsforandringerne afhænge af Svingningerne, förstaas let. Luftdelene paa to Svingningssteder, der ligge 1I2 Bølgebredde fra hinanden, ere nemlig altid i modsat Bevægelsestilstand; naar Bevægelserne gaa mod hinanden, bliver den mellemliggende Luft selvfølgelig fortættet, og fortyndet, naar Luftdelene V2 Svingningstid senere gaa fra hinanden. Staaende Bølger dannes som sædvanlig bedst ved Til- bagekastning. Naar saaledes en fremadskridende Bølge støder lige mod en fast Væg, da standses Svingningerne paa dette Sted, saa Luften tvinges til at pulsere. Det forholder sig paa samme Maade, som om Bølgen mødte sit Spejlbillede, det vil sige den tilbagekastes som en Fortsættelse af den plansymmetriske Bølge. Ved Interferens med den indfaldende Bølge dannes der staaende Svingninger med et Knudepunkt inde ved Væggen.