Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
262 En ejendommelig Art af Tilbagekastning finder Sted, naar en Bølge, som løber inde i et aabent Rør, kommer ud til Enden og pludselig ser sig omgiven af Luft paa alle Sider. Fortætningerne, som bleve holdte sammen af Rørets Vægge, faa da Plads til at udbrede sig og tabe sig hurtigt til alle Sider; ligeledes ville Fortyndingerne straks suge Luft til sig, saa snart de komme udenfor Rørets Munding. Paa dette Sted, d. v. s. lidt udenfor Mundingen, bliver der altsaa Sving- ninger uden nogen væsentlig Pulsering, og denne Forandring virker tilbage paa Bølgerne i Røret og gør Bølgegangen staaende. Det forholder sig altsaa, som om Bølgerne bleve tilbagekastede fra Rørets aabne Ende, saaledes at Fortæt- ningerne kastes tilbage som Fortyndinger og omvendt; eller Tilbagekastningen foregaar med Tabet af 1/2 Bølgebredde, det vil sige, vi tænke os Bølgen tilbagekastet paa sædvanlig Maade som fra en fast Væg, og den tilbagekastede Bølge dernæst forskudt Bølgebredde frem eller tilbage. Det følger af det foregaaencle, at et i bægge Ender lukket Rør, hvori Luften skal sættes i staaende Svingninger, maa have en Længde af et lige Antal kvart Bølgebredder, for at der kan fremkomme Knudepunkter ved Enderne; og den samme Længde maa Røret have, naar det er aabent i bægge Ender, for at der her kan komme Svingningssteder. Naar det der- imod er aabent i den ene Ende og lukket i den anden, maa dets Længde være et ulige Antal kvart Bølgebredder. I faste Legemer ville de fremadskridende Længdesving- ninger i Alm. meget hurtigt naa Legemets Grændser og ved Tilbagekastning derfra frembringe staaende Bølger. Tilbage- kastningen kan foregaa paa de samme to Maader som ved Luft; hvis Legemet er stangformet, vil et frit Endepunkt blive et Svingningssted, hvorimod et fast Punkt vil fremtvinge Pulseren. En af de simpleste Maader, hvorpaa man kan frembringe Længdesvingninger i en Stang, bestaar i at fast- spænde den paa Midten og gnide den ene Ende med et harpiksbestrøet Stykke Tøj (Glas gnides med en fugtig Klud); naar man da holder en Elfenbenskugle hen til den anden fri Ende, vil man se den blive slynget bort, i det Stangen faar de kraftigste Svingninger ude i Enderne og ét Knude-