Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
262
En ejendommelig Art af Tilbagekastning finder Sted,
naar en Bølge, som løber inde i et aabent Rør, kommer ud
til Enden og pludselig ser sig omgiven af Luft paa alle Sider.
Fortætningerne, som bleve holdte sammen af Rørets Vægge,
faa da Plads til at udbrede sig og tabe sig hurtigt til alle
Sider; ligeledes ville Fortyndingerne straks suge Luft til sig,
saa snart de komme udenfor Rørets Munding. Paa dette
Sted, d. v. s. lidt udenfor Mundingen, bliver der altsaa Sving-
ninger uden nogen væsentlig Pulsering, og denne Forandring
virker tilbage paa Bølgerne i Røret og gør Bølgegangen
staaende. Det forholder sig altsaa, som om Bølgerne bleve
tilbagekastede fra Rørets aabne Ende, saaledes at Fortæt-
ningerne kastes tilbage som Fortyndinger og omvendt; eller
Tilbagekastningen foregaar med Tabet af 1/2 Bølgebredde,
det vil sige, vi tænke os Bølgen tilbagekastet paa sædvanlig
Maade som fra en fast Væg, og den tilbagekastede Bølge
dernæst forskudt Bølgebredde frem eller tilbage.
Det følger af det foregaaencle, at et i bægge Ender lukket
Rør, hvori Luften skal sættes i staaende Svingninger, maa
have en Længde af et lige Antal kvart Bølgebredder, for at der
kan fremkomme Knudepunkter ved Enderne; og den samme
Længde maa Røret have, naar det er aabent i bægge Ender,
for at der her kan komme Svingningssteder. Naar det der-
imod er aabent i den ene Ende og lukket i den anden, maa
dets Længde være et ulige Antal kvart Bølgebredder.
I faste Legemer ville de fremadskridende Længdesving-
ninger i Alm. meget hurtigt naa Legemets Grændser og ved
Tilbagekastning derfra frembringe staaende Bølger. Tilbage-
kastningen kan foregaa paa de samme to Maader som ved
Luft; hvis Legemet er stangformet, vil et frit Endepunkt blive
et Svingningssted, hvorimod et fast Punkt vil fremtvinge
Pulseren. En af de simpleste Maader, hvorpaa man kan
frembringe Længdesvingninger i en Stang, bestaar i at fast-
spænde den paa Midten og gnide den ene Ende med et
harpiksbestrøet Stykke Tøj (Glas gnides med en fugtig Klud);
naar man da holder en Elfenbenskugle hen til den anden
fri Ende, vil man se den blive slynget bort, i det Stangen
faar de kraftigste Svingninger ude i Enderne og ét Knude-