Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

263 punkt i Midten. Dersom man fastholder et langt og vidt Glasrør paa Midten og gnider det paa samme Maade, kunne Svingningerne endog blive saa kraftige, at Røret falder fra hinanden i smaa Ringe. Man kan paa følgende Maade sætte en Luftsøjle i Sving- ninger og paavise Knuderne. En Stang A B fastgøres paa Midten ved en Prop i et større Glasrør, hvori man har om- --------- B -jj, A C Fig. 223. rystet lidt Heksemel, hvorefter Røret lukkes i den anden Ende med en Prop C, som kan skydes mer eller mindre ind i Røret. Veel at gnide den fri Ende af Stangen sætter man denne i staaende Svingninger paa en halv Bølgebredde, og den anden Ende, som bærer en lille Plade vil da sætte Luften i Svingninger. Naar Luftsøjlens Længde afpasses vil Hekse- melet slynges fuldstændig bort fra de svingende Steder og kun lægge sig paa Knudepunkterne i Afstande, der ere Halv- delen af Luftens Bølgebredde. Der viser sig her den Mærke- lighed, at man ikke blot faar et Knudepunkt ved den faste Ende af Luftsøjlen men ogsaa ved den bevægelige. Det kommer af, at Luftens Svingninger hurtigt blive saa store i Forhold til Stangens, at Enden af den svingende Stang maa betragtes som forholdsvis fast. Der udgaar nemlig fra dette Punkt stadig nye Luftbølger, som forstærke dem, der vare i Forvejen. Ved at udmaale Afstanden mellem Knudepunkterne, faar man Bølgebredden b i Luften, og af Stangens Længde kan man faa dens Bølgebredde B. Heraf kan man næmt udregne Elasticitetsbølgens Hastighed H i det Stof, hvoraf Stangen bestaar, taget i Forhold til Luftbølgernes Hastighed h. Man har nemlig H = 11 B og h — n b, hvoraf H h B “ b