Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

264 Benytter man atmosfærisk Luft, hvis Bølgehastighed er bekendt, kan man finde Hastigheden i et hvilket som helst fast Stof, og ved at fylde Røret med forskellige Luftarter kan man finde Forholdet mellem Hastighederne deri. Lydlære. 154. Lydsvingninger. Lyd er en ejendommelig For- nemmelse, der skyldes en Indvirkning udefra paa Hørenerven, der fra Øret fører Indtrykket ind til Bevidstheden. Den første Aarsag til Lyden er altid en Bevægelse, et Skud, et Fodtrin eller Svingningerne af en Violinstreng eller en Klokke; naar Bevægelsen standser, da ophører ogsaa Lyden. Legemets Bevægelser meddele sig enten umiddelbart eller gennem andre Legemer til Luften, som derved sættes i mere eller mindre regelmæssig Bølgegang, og det er navnlig denne Vekslen mellem Fortætninger og Fortyndinger, som gør Indtryk paa vort Øre. I de fleste Tilfælde, hvor Lyden er kraftig og ikke altfor kortvarig, kan man iagttage, at den fremkommer ved Sving- ninger. Man kan vel ikke se de enkelte Svingninger paa en Stemmegaffel, Violinstreng o. lign., da de foregaa for hurtigt, men man kan se, at Legemet dirrer, og Svingningerne kunne ofte vises ved Papirsryttere og Smaapenduler; man kan ogsaa i Reglen føle dem, f. Eks. naar man rører ved Bunden af en Violin eller ved et Klaver. Talestemmen kan føles med Haanden udvendig paa Halsen og de dybere Toner tillige paa Brystet. Naar man hører et kraftigt Musikstykke, kan man med det samme føle, at man fyldes med Svingninger gennem Stolen, man sidder* paa; og holder man et Blad Papir i Haanden, ville Luftsvingningerne faa det til at dirre. Hvor stor Betydning Luften har ved Lydens Bevægelse til Øret, kan man vise ved at anbringe en Spilledaase paa et blødt Tørklæde under Klokken paa en Luftpompe; Lyden