Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
265
vil da forsvinde, naar Luften pompes ud. Det er imidlertid
ikke alene Luften, der kan lade Lyden gaa igennem sig, men
alle Legemer, der ikke ere altfor uelastiske, baade faste og
flydende, idet de enkelte Dele komme i lignende Længde-
svingninger som Luftmolekylerne. Havde man saaledes sat
Spilledaasen direkte paa den haarde Tallerken, vilde Lyden
ikke forsvinde, naar Luften pompedes bort, fordi den nu
kan gaa gennem selve Luftpompen ud til den ydre Luft og
videre til Øret. Paa lignende Maade gaar Lyden fra et
Værelse til et andet gennem Vægge, Gulv og Loft. Det
angives, at Kanonernes Torden kan høres paa meget lang
Afstand, naar man lægger Øret til Jorden. Ved den ene
Ende af et langt Jærnrækværk kan man tydeligt høre, naar
man banker sagte paa den anden Ende. Man har prøvet
paa at forbinde to Klaverer, som stod flere Etager over hin-
anden, ved en lang Træstang, som gik uhindret gennem
Huller i Gulvene; naar man da spillede paa det ene Klaver,
gik Lyden over i det andet, saa det lød, som om den udgik
derfra. Dersom man befæster hver Ende af en lang Traad
midt paa et Stykke Svineblære, der anbringes paa et kort
aabent Rør, og udstrammer Snoren, kan den overføre Talen
fra det ene Sted til det andet ligesom en Telefon. Lægerne
undersøge ofte Patienternes Bryst med et »Stetoskop«, der
bestaar af et kort Rør, som ender med en lille Tragt, der
lægges mod Brystet; den anden Ende har en pladeformet
Udvidelse til at lægge mod Øret. Her kan man saa høre,
om der er noget i Vejen med Lungerne, Hjærteslaget o. s. v.
Lydsvingningernes Overgang fra det ene Legeme til det
andet har navnlig stor Betydning ved Strengeinstrumenter.
Strengen selv kan nemlig kun sætte en lille Luftmasse i
Bevægelse; man befæster den derfor paa en Resonans-
bund (Klaveret) eller Resonanskasse (Violinen), som kan
overføre Svingningerne til en større Luftmasse. Paa lignende
Maade vil en Stemmegaffel først give en kraftig Tone, naar
Skaftet sættes mod en Bordplade eller fæstes paa en Reso-
nanskasse (Fig. 224). De bedste Resonanskasser faas af
knastfrit Fyrretræ, der er meget elastisk. Violintræet giver
man paa hvert enkelt Sted en af Erfaringen bestemt Tykkelse.