Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
265 vil da forsvinde, naar Luften pompes ud. Det er imidlertid ikke alene Luften, der kan lade Lyden gaa igennem sig, men alle Legemer, der ikke ere altfor uelastiske, baade faste og flydende, idet de enkelte Dele komme i lignende Længde- svingninger som Luftmolekylerne. Havde man saaledes sat Spilledaasen direkte paa den haarde Tallerken, vilde Lyden ikke forsvinde, naar Luften pompedes bort, fordi den nu kan gaa gennem selve Luftpompen ud til den ydre Luft og videre til Øret. Paa lignende Maade gaar Lyden fra et Værelse til et andet gennem Vægge, Gulv og Loft. Det angives, at Kanonernes Torden kan høres paa meget lang Afstand, naar man lægger Øret til Jorden. Ved den ene Ende af et langt Jærnrækværk kan man tydeligt høre, naar man banker sagte paa den anden Ende. Man har prøvet paa at forbinde to Klaverer, som stod flere Etager over hin- anden, ved en lang Træstang, som gik uhindret gennem Huller i Gulvene; naar man da spillede paa det ene Klaver, gik Lyden over i det andet, saa det lød, som om den udgik derfra. Dersom man befæster hver Ende af en lang Traad midt paa et Stykke Svineblære, der anbringes paa et kort aabent Rør, og udstrammer Snoren, kan den overføre Talen fra det ene Sted til det andet ligesom en Telefon. Lægerne undersøge ofte Patienternes Bryst med et »Stetoskop«, der bestaar af et kort Rør, som ender med en lille Tragt, der lægges mod Brystet; den anden Ende har en pladeformet Udvidelse til at lægge mod Øret. Her kan man saa høre, om der er noget i Vejen med Lungerne, Hjærteslaget o. s. v. Lydsvingningernes Overgang fra det ene Legeme til det andet har navnlig stor Betydning ved Strengeinstrumenter. Strengen selv kan nemlig kun sætte en lille Luftmasse i Bevægelse; man befæster den derfor paa en Resonans- bund (Klaveret) eller Resonanskasse (Violinen), som kan overføre Svingningerne til en større Luftmasse. Paa lignende Maade vil en Stemmegaffel først give en kraftig Tone, naar Skaftet sættes mod en Bordplade eller fæstes paa en Reso- nanskasse (Fig. 224). De bedste Resonanskasser faas af knastfrit Fyrretræ, der er meget elastisk. Violintræet giver man paa hvert enkelt Sted en af Erfaringen bestemt Tykkelse.