Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

276 en anden, kaldes dens Oktav, og den lyder son en højere Gentagelse af den første Tone. De benævnes ogsaa i Musikken med samme Bogstav; saaledes betegnæ man med C en Række Toner, hvis Svingningstal ofte sættestil Potenser af 2, nemlig 32, 64 o. s. v. Den Tone, som er '2 Gange en anden, kaldes dens Kvint (C—G); Intervallet 4« er altsaa Oktavens Kvint. En Række Toner, som benyttes i Musikken, kales en Skala. C-Dur-Skalaen svarer til Rækken af hvide Taster paa Gaveret. Det følgende Skema indeholder Tonerne i den rene C-Dur-kala og viser Forholdet mellem deres Højder og Højden af Tonen C, amt Forholdet mellem to Nabotoners Højder. Tonens Navn C D E F G A H C Forhold til C Prim Sekund Terts Kvart Kvint Sekst Septim Oktav 1 , 9/s 5/4 *'3 3/2 5;3 15/8 2 Forti, indbyrdes 9/8 10h 16/15 9/8 10/9 /s 16/15 Intervallerne 9/s og 10h kaldes hele Toner; 16'is kldes en halv Tone. Ved at multiplicere C, D o. s. v. med 25/a4 (en lille hiv Tone) faas Cis, Dis o. s. v., og ved Division med samme Brøk faas )es, Des og de følgende. Paa Klaveret er der indskudt en sort Tast mellem tc hvide overalt, hvor de ligge en hel Tone fra hinanden. Der fremkommer saaledes i en Oktav 12 Mellemrum (halve Toner), som gøres lige sbre og alle lig 1 2__ ]/ 2 . (Tempereret Stemning). 160. Interferensfænomener. Ved en Tones Tilbagekast- ning fra en fast Væg dannes der staaende Svingiinger, som omtalt ved Luftbølgerne. Naar Tonen dannes tf en nogen- lunde dyb Orgelpibe eller Stemmegaffel, som jr anbragt i den ene Ende af et stort Værelse eller en larg Gang, kan man ved den anden Ende høre sig til Beliggenheden af Knu- derne og Svingningsstederne ved at stille sigi forslellig Afstand fra Væggen. Tonen lyder nemlig stærkest i Knudepunkterne;