Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

277 men paa Svingningsstederne, hvor Luften svinger forbi Orerne uden Forandringer i Lufttryk, høres Tonen kun svagt. I Værelser, hvor Lydens fri Udbredelse forhindres, vil en Tone sætte Luften i staaende Bølgegang paa en temmelig indviklet Maade. Naar Tonen er dyb, saa at Bolgebredden er stor, kan man derfor ofte høre kendelig Forskel paa dens Styrke, naar man flytter sig fra et Sted i Værelset hen til et andet. Man kan frembringe staaende Bølger i Rør, naar man afpasser Længden efter Tonens Højde. Holder man f. Eks. en svingende Stemmegaffel eller anden Tonegiver over et Cylinderglas og hælder Vand deri, vil Tonen forstærkes, naar Luftsøjlens Længde er et ulige Antal kvart Bølgebredder thi saa kan hele Luftmassen svinge i Takt med Stemme- gaflen, hvorved den Energi, som findes i denne, hurtigt gaar over paa Luften. Finder man den mindste Rørlængde, som forstærker Tonen, da er Bølgebredden 4 Gange saa stor. En Tone kan ogsaa forstærkes ved et i bægge Ender aabent Rør, men saa maa dets Længde være et lige Antal kvart Bølgebredder, saa der kan komme Svingninger ved Enderne. Aabne og lukkede Rør, som paa denne Maade bruges ti] at forstærke en Tone, kaldes Resonansrør. Da de for- stærke Tonen, selv om Léengden ikke passer fuldstændig, give de ingen nøjagtig Bestemmelse af Bølgebredden. Et bedre Resultat opnaar man med følgende Apparat, der bestaar af et cylindrisk Glasrør med et tæt sluttende Stempel og et lille Siderør ved den ene Ende, hvorfra en Gummi- slange fører hen til det ene Øre, medens det andet lukkes tæt til med en Lakprop. Naar man da stiller Stemplet ved