Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

279 Tonen fra en Stemmegaffel ind i et Rør, som deler sig i to Grene, der atter forenes i en; stikker man nu denne Ende i Øret, vil Tonen blive meget svag, naar Forskellen mellem Grenenes Længde er et ulige Antal halve Bølgebredder. Standser man derimod Lyden i den ene Gren, bliver Tonen straks stærkere. Et lignende Interferensfænomen finder Sted i Rummet omkring en svingende Plade eller Klokke; thi naar der et Sted er Fortynding paa den ene Side, er der Fortætning paa den anden, og disse modsatte Lufttryk ophæve hinanden i Grændsefladen. Paa samme Maade deles Rummet om en tonende Stemmegaffel i 4 Dele, hvoraf hvert andet har mod- sat Svingningstilstand, medens enhver af Grændsefladerne er tavs. Drejer man Gaflen rundt uden for Øret, hører man tydeligt, hvorledes Tonens Kraft forandrer sig med Stillingen. Opgaver. 230. I et snevert Rør (3 ä 4mm i Diameter) som det, Fig. 234 viser, svarede Tonen 512 til Bølgebredde paa 158mm. Find Lydens Hastighed. Res. 323x/2m. (Hastigheden er mindre i snevre Rør end i fri Luft). 231. En Staalstang paa lm, som blev fastholdt paa Midten og sat i Længdesvingninger, gav Tonen 2500. Find Stangens Lydhastighed. (Smign Opg. 349). Res. 5000 m. 232. Stød. Vi skulle nu omtale et andet meget vigtigt Interferensfænomen. Lad os tage -to næsten ens Stemme- gafler og stryge dem med en Violinbue; vi ville da høre Tonerne smelte sammen til en eneste, hvis Højde er Middel- tallet mellem de to oprindelige Toners; men denne Tone vil ikke lyde med ensartet Styrke, thi de to Stemmegafler ville snart svinge i samme Takt, snart i modsat, saa de enkelte Toner skiftevis ville forstærke og svække hinanden. Hvis saaledes den ene Gaffel gør 4 Sving mere i Sekundet end den anden, ville Stemmegaflerne komme tilbage til de samme indbyrdes Stillinger efter hver Fjerdedel Sekunds Forløb.