Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
279 Tonen fra en Stemmegaffel ind i et Rør, som deler sig i to Grene, der atter forenes i en; stikker man nu denne Ende i Øret, vil Tonen blive meget svag, naar Forskellen mellem Grenenes Længde er et ulige Antal halve Bølgebredder. Standser man derimod Lyden i den ene Gren, bliver Tonen straks stærkere. Et lignende Interferensfænomen finder Sted i Rummet omkring en svingende Plade eller Klokke; thi naar der et Sted er Fortynding paa den ene Side, er der Fortætning paa den anden, og disse modsatte Lufttryk ophæve hinanden i Grændsefladen. Paa samme Maade deles Rummet om en tonende Stemmegaffel i 4 Dele, hvoraf hvert andet har mod- sat Svingningstilstand, medens enhver af Grændsefladerne er tavs. Drejer man Gaflen rundt uden for Øret, hører man tydeligt, hvorledes Tonens Kraft forandrer sig med Stillingen. Opgaver. 230. I et snevert Rør (3 ä 4mm i Diameter) som det, Fig. 234 viser, svarede Tonen 512 til Bølgebredde paa 158mm. Find Lydens Hastighed. Res. 323x/2m. (Hastigheden er mindre i snevre Rør end i fri Luft). 231. En Staalstang paa lm, som blev fastholdt paa Midten og sat i Længdesvingninger, gav Tonen 2500. Find Stangens Lydhastighed. (Smign Opg. 349). Res. 5000 m. 232. Stød. Vi skulle nu omtale et andet meget vigtigt Interferensfænomen. Lad os tage -to næsten ens Stemme- gafler og stryge dem med en Violinbue; vi ville da høre Tonerne smelte sammen til en eneste, hvis Højde er Middel- tallet mellem de to oprindelige Toners; men denne Tone vil ikke lyde med ensartet Styrke, thi de to Stemmegafler ville snart svinge i samme Takt, snart i modsat, saa de enkelte Toner skiftevis ville forstærke og svække hinanden. Hvis saaledes den ene Gaffel gør 4 Sving mere i Sekundet end den anden, ville Stemmegaflerne komme tilbage til de samme indbyrdes Stillinger efter hver Fjerdedel Sekunds Forløb.