Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

285 og m Massen i en Meterlængde. Desuden have vi h = 11 b hvoraf følger Men ved staaende Bolger, som f. Eks. i Violinstrenge, -er hver Bugt l lig med en halv Bølgebredde, hvorved Formlen bliver Bugten l udgør i Alm. hele Strengens Længde, men "kan ogsaa være Halvdelen, Tredjedelen o. s. v., hvorved Tonen bliver 2, 3 ... Gange saa høj. Ved Strygeinstrumenter kan Tonen forhøjes ved at gøre Strengen kortere, idet Fingrene trykke den ned mod Underlaget. (Klaverstrengenes forskellige Længde). Endvidere vokser Tonhøjden med Spæn- dingen (Kiaverstemning), men aftager med m, det vil sige naar Strengens Tykkelse eller Vægtfylde bliver større. (Over- spundne Strenge paa Klaveret; Modsætning mellem Violin og Bas). Udsvingets Størrelse har ingen Indflydelse paa Tonhøjden, og det samme gælder om Svingningernes Form; denne bestemmer derimod Klangfarven, som det er udviklet i for- rige §. I Klaveret og Violinen fremkommer den forskellige Klang ved den Maade, hvorpaa Strengene bringes til at svinge. Klaverstrenge anslaas gerne i Afstanden V7 å V9 fra Enden for derved at hindre Dannelsen af de uharmoniske Overtoner, som skulde have Svingningsknuder paa disse Steder. Hammerens Beskaffenhed har ogsaa Betydning; jo haardere den er, desto flere Overtoner og desto skarpere Klang faar man. Klaveret kan benyttes til flere interessante Klangforsøg. Synger man saaledes en Vokal, lad os sige A, kraftigt ind i Klaveret, medens man ved et Tryk paa Pedalen holder Dæmperne borte fra Strengene, da vil hver Deltone i A- Lyden opsøge sin Streng og sætte den i Svingninger, saa man nu vil høre den samme Vokal udgaa fra Klaveret. Dersom man ved et sagte Tryk paa Tangenten til en Tone f. Eks. c fjerner Dæmperen uden at anslaa Strengen