Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

286 og derpaa kort og kraftigt anslaar det dybere C, saa vil denne Tones første Overtone c løbe hen til Strengen c og sætte den i Svingninger, saa man tydeligt kan høre denne høje Tone, efter at det dybe C er forstummet. Hvis man gør det modsatte, nemlig anslaar et Øjeblik det høje c, medens den dybere Streng C er løs, saa vil Tonen c løbe hen til Strengen C og dele den i 2 Dele, som give Tonen cr saa at denne høje Tone vil fortsættes paa den dybere Streng. De samme Forsøg kunne gøres med C og det 3 Gange saa høje g o. s. v. 2) Blæseinstrumenter (Læbepiber, Tungepiber). Læbe piberne (Orgel, Fløjte) have faaet deres Navn af, at Tonen frembringes ved at blæse en Luftstrøm mod den skarpe Kant, Læben, paa et Resonansrør. Idet Luftstrømmen udgaar af en spalteforme! Aabning paa Blæserøret, antager den Bladform omtrent som en Gasflamme, og ligesom denne Fig 211. t bøjer sig for ethvert Luftpust, saa- ledes er ogsaa Luftstrømmen her meget let bevægelig. Ved Blæsningen forstyrres Luften i Resonansrøret og sættes straks i svage Svingninger, men derved paavirkes den bladfor- mede Luftstrøm saaledes, at den bøjer sig ind i Resonansrøret, naar Svingningerne gaa indad, og ucl i Luften, naar Bevægelsen skifter om. Derved understøttes og forstærkes Svingningerne, saa man faar en kraftig Tone. Hosstaaende Figur 241 viser en Orgelpibe, set saavel fra Siden som i Gennemsnit. Nederst ses Blæse- røret, øverst Resonansrøret. Dette kan foroven være lukket eller aabent (som i Figuren); forneden maa det altid betragtes som aabent, selv om Aabningen kun er lille, idet der altid her kommer cle kraftigste Svingninger.