Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
Kreds 7 viser; ved den hurtige Omdrejning vise alle Kredse sig graa.
Til venstre paa Apparatet ses et Gasrør med en Flamme, som sættes
i Svingninger af Lyden paa den Maade, som er vist i Fig. 227. Lad
os antage, man synger en Tone paa 100 Svingninger, og at der i en af
Kredsene, f. Eks. No. 7, netop gaar 100 sorte Firkanter forbi i Sekundet,
da vil denne Kreds træde frem, som om den stod stille. Der skal nemlig
være mørkt i Værelset, saa Tromlen kun ses, hver Gang Flammen
blusser op. Dersom nu de sorte Firkanter i et saadant Øjeblik staa,
som Figuren viser, da vil enhver af dem inden den næste Opblussen
naa hen paa den følgende Firkants Plads. Paa disse Steder ser man
altsaa hele Tiden sort, og hvidt derimellem, som om Kredsen stod stille.
Antallet af Firkanter i de forskellige Kredse er valgt saaledes, at hver
af Skalaens Toner viser sig paa sin Kreds. Dersom man synger en af
Tonerne lidt for højt eller for dybt, vil Kredsen nok træde tydelig frem,
men med en svag Hastighed til en af Siderne, saa at den mindste
Urenhed i Tonen straks opdages.
165. Øret bestaar af Ørelappen, Øregangen, Trommehulen og det
indre Øre. ,
Ørelappen samler Lyden, som derpaa gaar gennem Øregangen og
sætter Trommehinden i Svingninger, som man har kunnet optegne ved
en Stift, anbragt paa den. I Trommeliulen bagved Trommehinden findes
3 smaa Ben, Hammeren, Ambolten og Stigbøjlen, af hvilke den
første har sit »Skaft« fastvokset i Trommehinden, hvis Svingninger der-
ved direkte overføres paa den. Herfra gaa Svingningerne videre gennem
Ambolten til Stigbøjlen, som med. sit Fodtrin lukker for en Aabning
»det ovale Vindue«, der fører ind i det indre Øre. Dette bestaar af en
lille vædskefyldt Hudsæk, omgivet af en Benkapsel af samme Form
(Labyrinten), som er indesluttet i Tindingebenet. Labyrinten bestaar af
Forgaarden, hvor det omtalte Vindue fører ind, samt 3 halvcirkelformede
Kanaler, kaldet- Buegangene, og et spiralsnoet Rør, Sneglen. Her i
Labyrinten forgrener Hørenerven sig og paavirkes af de Svingninger,
hvori Stigbøjlen sætter Ørevædsken.