Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
34 ad Berøringsfladen. Denne Modstand, G nicningsm od- standen, skyldes Legemernes Ujævnheder og ei derfor ube- tydelig ved meget jævne og glatte Legemer, Ivorimod den ved ujævne Legemer ofte kan være stor nok ti aldeles at forhindre Legemernes Bevægelse i Forhold til linanden (se Opg. 32). Den virker, efter Loven om Aktion )g Reaktion, med samme Størrelse paa bægge Legemer, mer i modsatte Retninger. Størrelsen af Gnidningsmodstanden i forskelige Tilfælde og den Lov, hvorefter den varierer, kan man fnde ved paa et vandret Bord at fastgøre to parallele Strimle af det Stof, man vil undersøge, og oven paa disse sætte ei lille Kasse, hvis Bund er enten af samme eller et andet Sbf. Trækker man nemlig ved Hjælp af et Dynamometer denne (asse hen ad Skinnerne, vil Dynamometret først vise, hvad Krat der skal til netop at overvinde Gnidningsmodstanden, saa Lemmet kommer i Bevægelse, og dernæst hvor stor en Kraft cbr skal til at vedligeholde en jævn Bevægelse. Da der nu baade under Hvile og under den jævne Bevægelse er Ligevægt mellem Kraft og Modstand (§ 7), saa maaler man i begge Tilfælde Størrelsen af Gnidningsmodstanden. Man har hildet, at den er noget mindre under Bevægelse end under Ivile, navnlig ved bløde Legemer, men at den i første Tilfelde er uaf- hængig af Hastigheden. Ved at lægge forskellige Vægt- lodder i Kassen har man fundet, at Gnidningsmodstanden baade under Hvile og Bevægelse er proportional med det lodrette Tryk paa Fladen; ved at forandre Skinnernes Bredde har man fundet, at Berøringsfladens Størrelse ingen Indflydelse har paa Gnidningsmodstanden, hvad der stemmer med, at Trykket paa hvert enkelt Sted bliver mindre, naar Berøringsfladen bliver større. Man regner derfor, at Gnid- ningsmodstanden kan sættes =/*/?, hvor R er det normale Tryk og en Konstant, som man kalder Gnidningskoefficienten, og som naturligvis har meget afvigende Værdier for de for- skellige Legemer. Der er som Resultat af mange Forsøg udarbejdet Tabeller over Xs Værdi i de forskellige Tilfælde; vi skulle her anføre nogle Eksempler: