Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

86 Naar vi lade Reaktionen virke i B, saa er Meningen, at alle de enkelte Reaktioner, som virke normalt over hele Berøringsfladen, maa have en Resultant i B, hvorledes de enkelte Dele deraf ere fordelte, kan ikke beregnes, da det afhænger af Overfladernes Beskaffenhed (se Opg. 7). Hvis den lodrette Linje fra A ikke traf indenfor Understøtnings- fladen, blev Ligevægten umulig, og Legemet vilde vælte, hvad der stemmer med en Regel, vi fandt om Tyngdepunktet. Dersom Vinkel x er mindre end den Værdi, som faas af fgx = /*, kan Legemet naturligvis ogsaa blive liggende, og der kommer i dette Tilfælde kun en Del af den hele Gnidningsmodstand til Anvendelse. 27. En Stang (P) staar op ad en Væg i en skraa Stil- ling, men vinkelret paa Gulvets og Væggens Skæringslinje, Gnidningsmodstanden ved Væggen kaldes Å, ved Gulvet find den mindste Vinkel, Stangen kan danne med Gulvet. 1 -- Å (.1 Res. tg x = ------x------• Det ses heraf, at Vinklen bliver mindre, naar Å eller /i vokser, samt at Stangen kan staa skraat, selv om Å. = 0, men ikke naar t-t = 0 28. Et Legeme (P) ligger \ paa en Plan med Hældningen a; Gnidningskoefficienten er g. Hvad er den mindste Kraft, som kan bevæge Legemet opad, idet den trykker ind imod Skraa- Fi 30 planen under Vinklen c, og hvor stor er Reaktionen? Hvor stor kan v være, naar Legemet virkelig skal bevæges opad? P (g cos a 4- sin a) e ' cosi? — g sinv „ P cos (v — ot) , R=-----------------A—, cotg v= n. cos o — n sinv 29. Vi have det samme Legeme og den samme Skraa- plan som i forrige Opgave. Gnidningen er ikke tilstrækkelig til at holde Legemet i Hvile paa Planen; paa Legemets