Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

45 og tuger intet Hensyn til deres Vægt, hvor- ved Spændingen i det ene Stykke Kæde er = 0, saa faas Ligevægtsbetingelsen for den faste Trisse KR -h Lr = NR og for den løse Trisse L + N = B samt L = N, hvoraf faas: K " PtP ■ B- Med dette Trisseværk kan man gøre K lille, naar R og r ere omtrent ens store; det an- vendes ligesom det forrige til at hejse tunge Byrder op, og har foruden sin Simpelhed den Fordel, at man ved at trække i den anden Del af den fri Kæde kan sænke den løse Trisse, som paa Grund af Gnidning ikke falder af sig selv, naar den skal ned. Er den faste Trisse drejet en Gang rundt, saa har Kraften bevæget sig en Vej = 2 #7?; Snoren N er forkortet 2 zr R, Snoren L der- imod forlænget 2 it r, hvorved Byrden er løftet 1Z2 (2 7t R — 2 7t /*)• Det udførte Arbejde er B Tt (R — r) eller ifølge Ligevægtsbetingelsen K .2 7t R, hvoraf følger den sædvanlige Regel om Arbejdets Udmaaling. 29. En Skraaplan bruges tit til at løfte en tung Byrde. Kaldes dennes Vægt P Skraa- planens Hældning a, og anvender man en Kraft K parallel med Skraaplanen, faar man Ligevægt: Fig. 38. Tilfælde af K = Psina. Ogsaa her gælder Reglen om Arbejdets Udmaaling ved Kraften. Bevæges Byrden nemlig en Vej r op ad Skraaplanen, kræves dertil Arbejdet P . r sin a, idet r sin a er Vejens Projektion paa Modstandens Retning, men det nævnte Pro- dukt er netop lig Kr. _ Man anvender ofte en Skraaplan til at trille en tung Byrde op paa en Vogn eller til med Varsomhed at lade den