Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
66 med cirkulært Gennemsnit har man baade ved Beregning og ved Forsøg fundet, at Snoningsvinklen kan udtrykkes ved Formlen SI (P = -----i’ 7 r hvor S er den Svingkrafts Moment, som bevirker Snoningen, og l og r Traadens Længde og Radius; y er en ny Konstant. For en bestemt Traad ere altsaa <p og S proportionale. 42. Kendskab til Legemernes Formforandringer og Elasticitetsfor- hold er af Vigtighed ved de fleste Bygningsforetagender, idet alle Dele maa være saa stærke, at de kunne taale de Tryk, de skulle udholde, uden Fare for Sønderbrydning. Men det gaar selvfølgelig ikke an at belaste Legemerne lige til Grændsen for, hvad de kunne taale. Den Regel, man følger, er at Legemerne aldrig maa belastes ud over Elasticitetsgrændsen, da Overskridelse af denne vil forringe Legemernes Fasthed; til yderligere Sikkerhed bydes de forskellige Materialer kun en Brøkdel af denne Belastning. 43. Vedhængning eller Adhæsion. Den Sammenhængs- kraft, der virker mellem et Legemes Molekyler, ytrer sig kun, naar Molekylerne ere i meget kort Afstand fra hinanden. Er Legemet brudt i Stykker, ville de enkelte Dele af det ikke mere holde hinanden fast, selv om man sætter dem sammen igen, fordi de to Overflader efter Bruddet ikke svare nøjagtig til hinanden. Vil man altsaa have to forskel- lige Legemer til at hænge sammen til et, maa man sørge for, at Overfladerne, som lægges paa hinanden, ere fuldkommen ens. Saaledes kunne to Spejlglasplader, som lægges paa hinanden, holde hinanden godt fast, fordi Fladerne ere plane; et Signet kan ofte hænge fast ved Lakket, som det trykkes ned i. Endnu bedre faar man to Legemer til at holde sam- men, naar man foruden at afpasse Fladerne efter hinanden, - fylder de uundgaaelige Mellemrum med et flydende Stof, der bagefter kan styrkne. Herpaa beror al Limning, Klistring, Lodning og lign., og man opnaar det bedste Resultat ved at bruge saa lidt Fyldemateriale som muligt. Ligeledes ville de ovennævnte Glasplader hænge bedre sammen, naar man aander paa dem. Vedhængningen mellem to Legemer tiltager,, naar disse blive nogen Tid i Berøring mecl hinanden. Naar saaledes to slebne Messingplader mecl Haandtag og af Størrelse 50 Dcm fettes ganske ubetydeligt og derefter presses samrmen og hen-