Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

69 at Vædsken løber ud af ethvert Hul, som findes paa Karret. Man ser ogsaa tydeligt det opadgaaende Tryk ved Boyles Ventil (Fig. 53), som bliver siddende, naar den slutter tæt til Cylindren og med denne nedsænkes i Vand. Staar Vædsken rolig, maa Overfladen være vinkelret paa Tyngderetningen eller vandret, thi ellers vilde de øverste Vand- dele paa Grund af Tyngdekraften glide ned ad den skraa Flade. Der gives Tilfælde, hvor Vædskedelene paavirkes af andre Kræfter end Tyngden; i saaclanne Tilfælde maa Overfladen af en lignende Grund som før paa ethvert Sted være vinkelret paa Resultanten af de Kræfter, som paavirke Molekylerne. 45. Trykkets Størrelse. Forat finde den Lov, hvorefter en Vædskes Tryk forandrer sig, ville vi tænke os et Kar med et cylinderformet Udløbs- rør, hvori der sidder et Stempel. Er der nu Vædske i Karret, kunne vi holde den i Ligevægt ved at trykke med en vis Kraft ind paa Stemplet. L-p— Betingelsen derfor finde vi ved at r—~ tænke os Stemplet bevæget ganske lidt indad, hvorved det udførte Ar- Flg-54- bejde maa være lige saa stort som den Energi, Kraften anvender dertil. Kaldes Stemplets Areal tI, dets Tyngdepunkts Dybde under Vædskens Overflade h og .den Vej, det bevæges, r, saa er der gennem Højden h løftet en Vædskemængde med Rumfang Ar; dens Vægt er propor- tional dermed, altsaa = a A r, idet a er en Konstant, og det udførte Arbejde bliver a Ar h. Den af Kraften anvendte Energi er Pr, dersom P betegner Trykket paa Stemplet; man faar derved P = a A h. Denne Ligning viser, at Trykket for samme Stempel og samme Vædske kun afhænger af den lodrette Højdeforskel mel- lem den fri Overflade og Stemplets Tyngdepunkt; om Cylindren med Stemplet er vandret eller skraa eller anbragt paa et Side- rør i opadgaaende Stilling, om den sidder umiddelbart paa Karret eller er forbunden dermed ved et længere Rør, det er