Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

I 1 ? 77 f Ligevægtsstillinger. Det kan bevises, at Ligevægten altid er stadig, naar Legemets Tyngdepunkt er neden under den for- trængte Vædskes; det er derfor, at Skibe ballastes, og at den tungeste Del af Ladningen lægges i Bunden; naar Legemets Tyngdepunkt derimod er det øverste, kan Ligevægten være enten stadig eller ustadig. 50. Vægtfylde. Ved et Legemes Vægtfylde forstaar man det ubenævnte Tal, som angiver Forholdet mellem Legemets Vægt og Vægten af et lige saa stort Rumfang destilleret Vand ved 4° Varme. Betegne vi Vægtfylden ved f, Legemets Vægt ved p, Vandets ved a, have vi altsaa f ff J a Størrelsen a er = Opdriften; de Legemer, som svømme oven paa Vand, ere altsaa dem, hvis Vægtfylde er mindre end 1. I denne Sammenhæng regner man sædvanlig med Vægt- enheden Gram, og da nu 1 gr. netop er Vægten af en Kubik- centimeter Vand, saa vil a udtrykkes ved det samme Tal, som Rumfanget af den fortrængte Vædske eller af Legemet, naar dette maales i cub.cm. Idet vi altsaa regne med de omtalte Enheder og kalde Legemets Rumfang r, have vi f = “ eller p = fr. Af det sidste Udtryk ser man, at den i § 45 omtalte Konstant a netop er Vægtfylden. Formlen p = f r anvendes til Bestemmelse af Legemers Rumfang, naar man forud har fundet deres Vægt og Vægt- fylde, eller til Beregning af Vægten, naar Rumfanget og Vægt- fylden ere bekendte. 51. Bestemmelse af Vægtfylden. For at bestemme et fast Legemes Vægtfylde vejer man det først paa sædvanlig Maade; derefter hænges det ved en tynd Metaltraad eller et Hestehaar,. som ikke suger Vand til sig, op i en Krog paa den ene Vægtskaal og vejes nedsænket i Vand; Vægttabet er da Opdriften, og divideres den ind i Vægten, faar man Vægt- fylden. Herved er dog at bemærke, at dersom det anvendte destillerede Vand har en anden Varmegrad end 4°, saa maa