Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE

Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen

År: 1888

Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 324

UDK: 531 (022)

MED 353 OPGAVER

OG

ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.

Af

JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 336 Forrige Næste
89 Spiritus. Ligeledes er den Hurtighed, hvormed Vædsken stiger, forskellig i forskellige Tilfælde; Petroleum stiger hur- tigere i en Væge end almindelig Olie, hvorfor Beholderen i en Petroleumslampe kan være temmelig langt under Flammen. Porøse Legemer kunne indsuge ,en Mængde Vædske og forandre derved ofte deres Rumfang; Hampesnore og Tove blive tykkere og kortere, idet Vandet presser de enkelte Dele fra hinanden. Disse Formforandringer foregaa med stor Kraft, Klædesnore kunne briste i Regnvejr, Vinduer bulne ud i fugtigt Vejr og klemme haardt, Træ og Pap krummer sig, naar det ikke er ens vaadt paa bægge Sider, Stene kunne sprænges ved at drive Trækiler ind i dem og gøre disse vaade. Omvendt forandres Rumfanget ogsaa ved Udtørring, Møbler revne, naar de ere lavede af fugtigt Træ og komme ind i en tør Stue, Baller blive utætte i tørt Vejr, o. s. v. Vil man forhindre Vandet fra at trænge ind i fine Porer i et Legeme, kan man gøre dette fettet; herpaa beror Anven- delsen af Olieklæder og Fedtstøvler. Da Kvægsølv ikke befugter Glas og flere andre Stoffer, har det ingen Tilbøjelighed til at løbe ind i snevre Aabninger. Lægger man f. Eks. paa Bunden af en Skaal lidt Bomuld og derpaa et Stykke Kork og holder dette nede, mens man hælder Kvægsølv i Skaalen, kan man godt slippe Korken, uden at den stiger, idet Kvæg- sølvet ikke løber ind underneden og derfor ikke kan bevirke nogen Opdrift. Stikker man en Finger ned i Kvægsølvet langs med Skaalens Side, mærker man af samme Grund, at Fin- geren trykkes ind imod kanten. 58. Dersom to smaa Ting, der befugtes, svømme paa Vand saa nær ved hinanden, at der er en kendelig Haar- rørsvirkning imellem dem, ville Thi naar Fladen B er i Hojde med Overfladen A C, vil der her være atmosfærisk Tryk; over B vil Trykket være mindre, mens Lufttrykket virker ufor- andret udefra. I et lufttomt Rum er Trykket i Fladen A B C lig 0: et negativt Tryk, det vil sige, de nærme sig til hinanden. Fig. 75. over B maa der altsaa være it Vædsken i dette Tilfælde