Mekanisk Fysik
ELLER LÆREN OM LEGEMERS LIGEVÆGT og BEVÆGELSE
Forfatter: Georg Forchhammer, Julius Petersen
År: 1888
Forlag: LEHMANN & STAGES FORLAG
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 324
UDK: 531 (022)
MED 353 OPGAVER
OG
ET KORT UDDRAG AF FYSIKENS HISTORIE.
Af
JULIUS PETERSEN (ADJUNKT.) og GEORG FORCHHAMMER (CAND. POLYT.)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
89
Spiritus. Ligeledes er den Hurtighed, hvormed Vædsken
stiger, forskellig i forskellige Tilfælde; Petroleum stiger hur-
tigere i en Væge end almindelig Olie, hvorfor Beholderen i
en Petroleumslampe kan være temmelig langt under Flammen.
Porøse Legemer kunne indsuge ,en Mængde Vædske og
forandre derved ofte deres Rumfang; Hampesnore og Tove
blive tykkere og kortere, idet Vandet presser de enkelte Dele
fra hinanden. Disse Formforandringer foregaa med stor
Kraft, Klædesnore kunne briste i Regnvejr, Vinduer bulne ud
i fugtigt Vejr og klemme haardt, Træ og Pap krummer sig,
naar det ikke er ens vaadt paa bægge Sider, Stene kunne
sprænges ved at drive Trækiler ind i dem og gøre disse
vaade. Omvendt forandres Rumfanget ogsaa ved Udtørring,
Møbler revne, naar de ere lavede af fugtigt Træ og komme
ind i en tør Stue, Baller blive utætte i tørt Vejr, o. s. v.
Vil man forhindre Vandet fra at trænge ind i fine Porer
i et Legeme, kan man gøre dette fettet; herpaa beror Anven-
delsen af Olieklæder og Fedtstøvler. Da Kvægsølv ikke befugter
Glas og flere andre Stoffer, har det ingen Tilbøjelighed til
at løbe ind i snevre Aabninger. Lægger man f. Eks. paa
Bunden af en Skaal lidt Bomuld og derpaa et Stykke Kork
og holder dette nede, mens man hælder Kvægsølv i Skaalen,
kan man godt slippe Korken, uden at den stiger, idet Kvæg-
sølvet ikke løber ind underneden og derfor ikke kan bevirke
nogen Opdrift. Stikker man en Finger ned i Kvægsølvet langs
med Skaalens Side, mærker man af samme Grund, at Fin-
geren trykkes ind imod kanten.
58. Dersom to smaa Ting, der befugtes, svømme paa
Vand saa nær ved hinanden, at der er en kendelig Haar-
rørsvirkning imellem dem, ville
Thi naar Fladen B er i Hojde
med Overfladen A C, vil der
her være atmosfærisk Tryk; over
B vil Trykket være mindre,
mens Lufttrykket virker ufor-
andret udefra. I et lufttomt Rum
er Trykket i Fladen A B C lig 0:
et negativt Tryk, det vil sige,
de nærme sig til hinanden.
Fig. 75.
over B maa der altsaa være
it Vædsken i dette Tilfælde